Skip to content

Apple versus de andre

(c) Apple Inc.At vælge et produkt fra Apple er, ifølge nogle computernørder, ikke et godt valg. Havécom Danmark vil understrege, at vi ikke deler den holdning. Faktisk kan vi sagtens forstå idéen bag Apple. Om vi nu taler om iPhone og iPad, MacBook eller AppleTV – der er simpelthen ikke meget der kan gå galt. Det er hele filosofien bag Apples systemer.

En lille analogi:
Prøv forestille dig en dør, som er lukket. Lige bag døren er der et hul i jorden, på 4 meter i dybden. Hvis døren var en Microsoft-dør, eller en Google-dør, eller fra Yahoo, Facebook, Oracle, eller hvem det nu er, så ville der være et skilt på døren: “Pas på, der er et dybt hul bag døren”. Apple ville simpelthen have låst døren og gemt nøglen på et rigtig godt sted.

Grunden til, at Apple vælger den metode, er fordi de på den måde får meget mindre henvendelser på deres support-afdelinger. De ved nemlig udmærket, at mange mennesker ikke er eksperter i brug af apparaterne, og derfor ikke altid kan skelne mellem de forskellige parter, der kan være årsag til et problem. For problemer vil der opstå. Dog hvis der ikke er så mange muligheder til at tilpasse et system, kan der heller ikke gå så meget galt.

Det har naturligvis en bagside. en iPhone kan f.eks. mindre end en Samsung Galaxy S6. Potentielt. Men har du som forbruger virkelig brug for alle de funktioner? Begrænsning er ikke nødvendigvis skidt. Lyder det rimeligt at antage, at de fleste mennesker i Danmark taler to sprog: dansk og engelsk? Eller dansk og tysk? Måske dansk og svensk? I hele verden findes der mellem 6.000 og 7.000 sprog. Så hvis du taler to af dem, er du ret begrænset. Men du kan sandsynligvis klare dig problemfrit.

Så hvis du er helt 100% klar over dine behov, og de passer ind i et Apple-produkt, så kan du vælge trygt en iPhone eller en MacBook. Du skal bare være klar over, at prisen for Apple-produkter ligger som regel lidt højere end deres konkurrenter. Er du ikke sikker på hvad dine behov er? Så vælg en telefon med Android, og en computer med Windows.

En lille sidebemærkning:
Nu hvor vi taler om begrænsninger; en DukaPC er udrustet med Windows, dog der er blokeret mange funktioner, for at sørge for at der ikke kan gå så meget galt. Det kan derfor bedre anbefales at købe en Apple, hvis du er bange for, at alle muligheder kan være ødelæggende for dit system, end at købe en DukaPC. En DukaPC svarer til, at du køber en Lambourghini, og lægger en mursten under speederen fordi du er bange for at du ellers kører for stærkt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk