Skip to content

All posts by Albert van Harten

iPhone og iPad kan nu også fjernstyres!

Det er ikke noget at råbe hurra for, hvis du oplever udfordringer med din iPad eller iPhone. Men der er hjælp at hente! Nu kan vi også fjernstyre dine kære mobile apparater fra Apple.

Vi kunne allerede fjernstyre din smartphone og tablet med et såkaldt Android-styresystem (altså det, du har på din Samsung-telefon, eller Huawei-apparat, og på mange andre smartphones og tablets). Sørgeligt nok var det ikke muligt ved apparater der har Apples iOS – styresystemet for mobile apparater. Siden december 2017 er det dog muligt. Bjerget er endeligt kommet til Muhammed (det var ikke Moses, som mange tror, for Moses besteg jo bjerget, iflg. overleveringen): Teamviewer har indført Quicksupport for iPhone og iPad.

Det er dog sådan, at der skal installeres en app på iPhonen og iPad’en. Det er det mindste, hvis du kan huske din kode til din AppleID. Men der skal en ting mere til: i indstillinger skal du acceptere skærmdeling. Men det vil du nok blive guidet til når du ringer. Og vil det ikke lykkes alligevel? Så må Muhammed (eller i vores tilfælde Storm, Robert eller Albert) komme til bjerget alligevel. Og nej, vi mener ikke at du skal sammenlignes med et bjerg, det er bare talemåden der er lidt uheldig 🙂

Åbningstider i december

Indtil selve julen har vi åbnet som normalt.

Mellem jul og nytår holder vi dog lav profil. Det betyder at telefonen er åbnet som normalt, men vi tager ikke ud til kunderne, medmindre der er tale om en nødssituation. Der vil dog være mulighed for at få fjernsupport.

Storm på vej!

Storm på vejStorm er noget, de færreste mennesker kan lide. Det giver som regel problemer og skader. Så normalt bliver der varslet mod storm.  Vi er ikke et meteorologisk institut, vejrguder eller spåkoner (m/k). Stormen, vi snakker om, er noget godt. Hvis alt går efter planen, så bliver det Storm d. 1. februar 2018!

De sidste detaljer skal endnu falde på plads. Det er dog vist en formalitet, og derfor tror vi godt at vi kan annoncere at Asger Storm Kristensen bliver en del af Computernørderne pr. 1. februar. Og det er vi naturligvis utrolig glade for.  Vi tror nemlig at Storm, som han ofte bliver kaldt, er den rette person til at blive en af vore.

Både den rette indstilling og kompentence

Det er allerede mange år siden, at den første kontakt med Storm blev lagt. Storms forældre har nemlig været kunde hos Computernørderne i mange år (selvom vi ikke hed Computernørderne dengang). Storm var en dreng mellem 10 og 14 år, da han kom med konstruktive bidrag til hvordan vi kunne løse en udfordring, vi havde med hans forældres computer. Fra en ung alder har Storm vist at have feeling for computere. Det, der er endnu vigtigere, er at Storm deler vores opfattelse om, at IT bør være brugbar for alle. Eller sagt med andre ord: Storm har den rette indstilling til at være en rigtig Computernørd.

Vilkår

Planen er, at Storm bliver en del af vores lille virksomhed på samme vilkår som Robert. Ligesom Robert bliver Storm ikke ansat. Storm bliver freelancer, og sender os en faktura for de timer han har arbejdet. Derimod får han sparring, og har han et team af erfarne nørder bag hånden. Derudover behøver Storm ikke gå på jagt efter kunderne til at gøre det, han har drømt om i mange år: at hjælpe folk der har udfordringer med deres telefoner, tablets, computere, printere og andre IT-agtige apparater. Naturligvis ved vi ikke hvordan tingene går, så vi gør det på samme måde som vi i 2006 gjorde med Robert: vi aftaler at vi laver et samarbejde op tre måneder, og derefter ser vi. Vi bruger ikke kontrakter, og er dermed er vi alle sammen på lige vilkår. Efter de tre måneder beslutter vi, om der er grobund for at fortsætte samarbejdet.

Esbjerg og Varde

Storm får ikke et eget område, som Robert og Albert har. Storm kommer til at dele området med Albert. Så hvis du har brug for en nørd, og du bor i Esbjerg eller Varde, så har du chancen til at møde Storm. Vi har ofte fået spørgsmålet om Robert er lige så god som Albert, hvor vi altid svarer: ja, Albert er lige så dårlig som Robert. Og det samme gælder Storm – han vil hjælpe dig lige så godt som Robert eller Albert 🙂

 

 

 

Politiets klamme hånd

en iMac i politiets klamme håndTo store iMacs blev indleveret til reparation i juli i år. Og dem har vi afleveret hos politiet.

I juli-måned fik vi en henvendelse af en mand, der havde to iMacs, som han ikke kunne komme ind i. Vi har før låst Mac-computere op, så vi mente godt, at vi kunne klare den sag. Da de to apparater blev indleveret, fortalte vores kunde, at han havde snakket med nogen i København, som sagde at vi skulle lodde noget om i computerne, for at kunne låse dem op. Det syntes vi lod meget mærkeligt.

Fra undren til mistanke

Vi opdagede hurtigt, at der var en beskadigelse på en af de to iMacs. Det gjorde sagen ikke mindre mystisk: en Mac af den størrelse vil de fleste få repareret, hvis der opstod en sådan skade. Skaden ville svare til Rolls Royce med et tydeligt ridsen i lakken. Da vi derefter også opdagede, at glaspladen for forsiden af den anden Mac sad løst, sådan at det var nemt at komme til computerens ”indvolde”, var vores undren skiftet til mistanke. Vi kontaktede politiet, som bad os om at sende serienumrene på de to Macs. To dage senere bekræftede politiet, at maskinerne var stjålne i Østjylland.

Klamme hånd

Politibetjenten, der ringede til os, sagde, at ”politiets klamme hånd gerne ville få fat i de to computere”. Og da vi naturligvis vil gøre det, der er rigtigt, afleverede vi de to IMacs hos politiet i Varde. Selvom vi under andre omstændigheder ikke vil oplyse noget om vores kunder til tredjeparter, fik politiet alle oplysninger vi havde om vores kunde, der var kommet med de to computere.

Positiv konsekvens

For os var sagen afsluttet. Indtil vi modtog et opkald i november. Det var den retsmæssige ejermand, der havde fået vores navn fra politiet. Politiet havde afsluttet sagen, og ville frigive computerne. Derfor spurgte ejermanden om vi ville være interesseret i at undersøge hvad reparationen ville koste. Vi havde regnet med at vi havde mistet en kunde. Det havde vi sådan set os, men vi fik en anden til gengæld – en der har rent mel i posen.

Computernørderne vil altid gøre det rigtige. Vi gør ikke bare det vi kan og må, men det vi bør. Positive handlinger giver som regel positive konsekvenser.

Black Friday og Cyber Monday

Black Friday og Cyber MondayESET Internet Security

Bekymret for din sikkerhed? Du kan nu få et halvt år ekstra, hvis du køber ESET Internet Security for 1 år. Altså du får halvandet år. Vi hjælper dig med installationen ved at logge på din computer fra afstand, og sørger for at alt er som det skal.
Tilbuddet gælder både Black Friday 2017 og Cyber Monday 2017.

Ny computer – ABook M510

En ny computer uden at du skal bøvle. Vi klarer det hele. Hvad det betyder, kan du læse om på denne side. Normalt koster det kr. 12.000,00, på Black Friday kr. 11.600,00

Slå til nu

Ring til os på 70 20 09 30, mail til os på info@computernoerderne.dk eller send os en besked på Facebook

 

Tak

Vi siger mange gange tak til vores antivirus-leverandør, Eurosecure Denmark ApS, og også tusind tak til vores hardwareleverandør AV Distribution A/S

 

SE’s bredbåndspulje: få fiber når fiber ikke er muligt

BredbåndspuljeSyd Energi vil hjælpe danskere, der umiddelbart ikke kan få fiberbredbånd. De har sat afsat penge, som der kan søges om, hvis der overholdes visse kriterier, og hvis du bliver godkendt, så kan du få fiberbredbånd, selvom du bor på en hvis Lars T.’s mark.

Det har været en ambitiøs idé fra regeringens side, at alle danskere skal have bredbånd i udgangen af 2020. Og ikke bare den mindst mulige, nej ,det skulle være mindst 100 MBit i download og 30 MBit i download. Hvis du bor i et større by, så er det intet problem. Faktisk kan du få det efterhånden i mange mindre byer. Over hele landet er fibernettet rullet ud for de fleste mennesker i byområderne.

Den oprindelige ambition

For nogle år siden fortalte Niels Duedahl, direktør for Syd Energi, at Syd Energi (og dermed Stofa) havde skruet endnu mere op for ambitionen: de ville opnå regeringens mål allerede i slutningen af 2016, for Syd Energis forsyningsområde (dvs. alle der kan få strøm gennem Syd Energi)! Desværre nåede Syd Energi ikke det mål. Vi kan kun gætte os frem til årsagen, hvorfor det ikke lykkes, men en stor faktor er nok, at de ikke kan påtvinge folk at tage bredbånd. Mennesker er jo som udgangspunkt lidt skræmt over forandring, og hvis de f.eks. har en Internetforbindelse via f.eks. YouSee, så er der ikke den store grund til at skifte. På trods af at Stofa har et meget mere stabilt og pålideligt netværk end YouSee, kan en Internetforbindelse fra YouSee absolut være tilfredsstillende. Og hvis man derudover også har en e-mailadresse fra YouSee, som man går glip af ved en skift til Stofa, så er der ikke så meget fidus i at skifte – mere stabilitet eller ej, mere hastighed eller ej.

Nye boller på suppen

Derfor at Syd Energi lavet om i deres planer. De har afsat kr. 300.000.000,00, altså tre million kroner, til en pulje, for at betale den største del af omkostninger for at få bredbånd, hvis det på nuværende tidspunkt ikke er muligt. I gennemsnit koster det Stofa ca. kr. 40.000,00 for at etablere en bredbåndsforbindelse udenfor byen. Nogle gang er det billigere, men det kan også nemt blive meget dyrere. Hvis du bor i Syd Energis forsyningsområde (se kortet nedenfor), og du kan IKKE få bredbånd via antennestikket, og du er villig til at betale kr. 2.000,00 af egen lomme, så kan du søge hos Syd Energi om at få del i puljen. Lige nu er er lukket for ansøgninger, men der bliver åbnet igen engang i 2018. Og hvis det er, vil vi naturligvis gerne være behjælpelig med at søge.

Hvis du vil høre mere om puljen, så kan du se her hvad Syd Energi skriver. Du kan også ringe til dem på 70 11 50 00. Og naturligvis kan du kontakte os via Facebook, telefon og e-mail.

Der findes ingen en eneste god Internetudbyder

Der findes ingen gode Internetudbydere Alle Internetudbydere i Danmark, og sandsynligvis i hele verden, er noget skod. Du har brug for en Internetforbindelse, så du skal vælge en. Det er ikke nemt når de alle sammen er noget bras. Hvilken Internetudbyder du så vælge? Og hvorfor?

Den største Internetudbyder i Danmark er angiveligt YouSee. Kvaliteten af deres kundeservice svinger lidt. Da YouSee blev sammenlagt med TDC var det en krig til at komme igennem kundeservice. Vi har sågar oplevet at være nummer 25 i køen, hvorefter vi fik at vide at vi var nummer 37. Der var kunder hos YouSee som havde det samme telefonnummer som en kunde hos TDC, selvom det var to total forskellige personer (den ene bor i Ishøj, den anden i Oksbøl) – og det går galt når systemerne bliver lagt sammen. Og når personale på den første linje (dem, man får i røret når der ringes til kundeservice) i forvejen ikke er IT-uddannet, udover måske et kursus hist og pist, så vil kunderne, der har lidt mere vanskelige udfordringer, ikke blive hjulpet ordentligt.

Ingen undtagelse

YouSee er ingen undtagelse. En anden stor aktør på det danske marked er Stofa. For ca. et år siden havde vi en diskussion med en af de højtstående ledere hos Stofa. Vi blev nemlig sat i forbindelse med deres klageafdeling. Altså en speciel afdeling der tager sig af de kunder, som ikke er tilfredse. Sådan en afdeling bør ikke eksistere. Det er en blåstempling af utilfredshed. Den virksomhed, som respekterer sig selv, og endnu mere: deres kunder, accepterer ikke utilfredse kunder, og gør alt for at kunderne ikke er utilfreds. Stofa giver raskvæk kompensationer – et kompromis for at mindske chancen at en kunde skifter udbyder. Da vi snakkede med den føromtalte leder, sagde han: “Vi scorer stadigvæk højere end YouSee”. Men hvis YouSee scorer 1 stjerne ud af 5, og Stofa 1,5 stjerne, så er det stadigvæk ikke noget at råbe hurra for. Stofa bør skamme sig. Især når de benægter at der kan opstå en ventetid på halvanden time til deres servicedesk.

Det generelle problem

Alle udbydere, stor som små, prøver at lokke flere kunder til sig. Og alle sammen bruger nøjagtigt samme argument: “Den hurtigste Internetforbindelse finder du hos os”. Men i bund og grund er folk ikke interesseret i en hurtig Internetforbindelse, så længe den ikke er stabil. Og der vil alle udbydere, der leverer Internet over det gamle telefonnet (i tekniske termer: via kobber) eller det gamle antennenet (coax) være bagud overfor dem, der leverer Fiber. Så dér scorer Stofa pluspoint. Det er dog kun de eneste pluspoint de har tilegnet sig.
Telenor, Telia, YouSee, samt alle de andre små fisk bruger en teknologi som er udviklet i 1800-tallet (og forbedret sidenhen!).  De fleste prøver at supplere så med mobilt “bredbånd”. Men mobilt “bredbånd” er ikke “bredbånd” i teknisk forstand. Egentligt er det noget, man kan kalde “smalbånd”, oversat fra det engelske “narrowband“. Det mobile net er nemlig ikke en fuldbyrdet alternativ for rigtig bredbånd. Det kan bruges som nødløsning, og hvis du er den eneste i din husstand der bruger det, og ikke bruger det til store dataoverførsler, cloud-tjenester eller video-streaming, så vil det sagtens kunne bringe dig på nettet for at tjekke din bank eller din mail. Det glemmer dog alle udbydere at fortælle dig. De satser på hastighed, hastighed og atter hastighed. Men i bund og grund kan du være fløjtende ligeglad med hvor hurtig din forbindelse er, hvis den ikke er stabil.

E-mail som gidselstager

Siden tidernes morgen har Internetudbyderne givet deres kunder en e-mailadresse. Da Internettet blev tilgængeligt i 1994 fandtes der ikke mange websites. Så for at lokke folk til at blive kunde, gav Internetudbyderne deres kunder en gratis mailadresse. Dertil købte udbyderne rettigheder til at bruge et eller flere domæner. TDC købte f.eks. tele.dk og mail.dk. Cybercity, nu Telenor, købte email.dk. Så hvis du blev kunde hos TDC (nu YouSee), fik du gratis en mailadresse, og du kunne selv bestemme hvad der stod foran snabela’et (med nogle enkelte begrænsninger, og så længe den ikke var taget af en anden). Udbyderne “glemte” dog at oplyse, at du LÅNER e-mailadressen, så længe du har et abonnement. Fint nok, men det er utrolig besværligt at skifte din mailadresse. Og det ved udbyderne udmærket. Eftersom din udbyder har købt rettigheder til det domæne, der står bag snabela’et i din mailadresse, kan du ikke overdrage din mailadresse til en anden udbyder. Der scorer YouSee et meget beskedent pluspoint: der kan du købe et abonnement som kun indbefatter e-mail. Prisen er lidt høj, pt. kr. 48,00 om måneden, men hvis du gerne vil beholde din gamle mailadresse, du engang fik af TDC eller YouSee, så skal du desværre betale hver måned. Telenor får et større pluspoint: de har afskaffet e-mail til deres kunder. Det kan vi kun rose dem for. Dem, der i sin tid fik en mailadresse af Telenor (eller Sonofon, eller CyberCity, eller hvad de nu har heddet i årenes løb), har fået deres mail overdraget til Jubii A/S. Jubii tilbyder to abonnementer: gratis og ikke-gratis. Med ikke-gratis får du support, og en række andre funktioner med i prisen.

POP3

A propos e-mail: hos YouSee har de noget bøvl med deres mail. Der er stort set tre metoder til at hente e-mail ind på din computer, tablet eller telefon: Exchange, IMAP og POP3. Den første kan vi egentligt ignorere, den kan kun bruges sammen med Outlook, og virker kun hvis du har en Exchange Server til rådighed, sammen med dit eget domæne, eller bruger en mailadresse fra Microsoft. Ingen udbyder i Danmark tilbyder Exchange, selvom det er den mest sofistikeret måde at håndtere mail på. De fleste udbydere bruger IMAP (eller IMAP4) og POP (POP3). Forskellen mellem IMAP og POP er, at alle mails bliver liggende på mailserveren når der anvendes IMAP, og det, du ser på din enhed er en kopi af det, der ligger på serveren. Så længe der er forbindelse med serveren, vil kopien hele tiden blive opdateret. På den måde kan du læse de samme mails på forskellige enheder, og de mails, du har læst på din iPad, vil også fremstå som “læst” på din computer. Med POP, derimod, kan du med lappeløsninger læse de samme mails på forskellige enheder, men det kræver at alle enheder kontrollerer e-mail rimelig ofte, og en mail du har slettet eller markeret som “læst” på det ene apparat, vil stadigvæk være ulæst på den anden enhed. En mail, du har besvaret på din telefon, vil stadigvæk stå som ubesvaret på din computer, og du vil heller ikke kunne finde svaret på din computer. POP står officielt for “Post Office Protocol” (Postkontor-protokol), blandt nørderne kaldes den efterhånden for “Plain Old Protokol”, altså “rimelig gammeldags protokol”. YouSee tilbyder dog stadigvæk kun og udelukkende POP-mail. Vi ved at der er folk hos YouSee har et brændende ønske om at få IMAP, men firmaet holder stadigvæk fast i den utrolig gamle teknologi. Vores råd til YouSee er: tilbyd IMAP, eller endnu bedre: Exchange. Eller følg eksemplet af Telenor, og afskaf e-mail til jeres kunder, for at give dem frihed til at skifte udbyder, hvis de ønsker det.

Et råd til alle udbydere: lyd til jeres kunder. Gør dem tilfredse. Kunderne eksisterer ikke for at give jer penge, I eksisterer for at servicere kunderne.

 

 

 

Vi er Computernørderne

Fra i dag kalder vi os for det vi er: Computernørderne. Ikke noget mystisk, ugennemskueligt, men et navn der fortæller om vores hvorfor, hvordan og hvad.

Egentligt vidste du det allerede. Vores nye navn ligger også til højrebenet – vi er jo nørder. Eller faktisk er vi en slags mellemled mellem mennesker og nørder. Vi taler jo dansk og vi taler nørdsk. Det ville dog blive et langt navn: Mellemled-mellem-mennesker-og-nørder. Og det vil også indikere at vi er hverken nørder eller mennesker. Så vi har valgt at kalde os Computernørderne. Det er trods alt det, du har brug for.

Ikke et skældsord

Hvor ordet ”nørd” kommer fra vides ikke. Den Danske Ordbog siger, at det kommer fra det amerikansk-engelske ord Nerd, som måske er en pænere måde at omtale ”turd”, hvilket betyder ”ekskrement”. I 1985 udkom der en film som hed på dansk ”Nørderne kommer”, på engelsk hed den film ”Revenge of the nerds”. Nørderne var en gruppe atypiske mennesker, som ikke hørte til den store populære midtergruppe af studerende på et universitet. Samtidig var disse nørder også ekstrem gode til et bestemt fag. Efter 1975, hvor Microsofts stiftere stillede dem selv som mål at sætte en computer på alle skrivebord i hele verden  blev det mere og mere normalt at have en computer i huset, men for de fleste mennesker var en computer ikke noget der skulle pilles ved – den skulle bare virke. Og når den ikke gjorde det, så skulle man have fat i en, der havde forstand på det. Disse mennesker var sjældne, og var ofte autodidakter. De gjorde hele dagen intet andet end at glo ind i deres skærme, havde ofte store briller, drak mange liter cola og spiste kun pizza. Altså, det var det stereotype billede af en nørd. Med tiden har nørden få et pænere ry, og efterhånden bliver nørden også betragtet som menneske – og det er vi naturligvis meget glad for. Nørd er ikke længere et skældsord, men nærmere en betegnelse af en, der vil gøre det, der er nødvendigt for at få løst en udfordring.

Fortsætte der, hvor Bill Gates slap

Den største udfordring er ikke at reparere en computer. Der er tusindvis af virksomheder der kan fjerne en virus, sætte en printer op eller levere dig en computer. Et ukendt citat siger: ”Giv en mand en fisk, og han har mad for en dag. Lær en mand at fiske, og han har mad for resten af livet”. Men det er sværere at lære en at fiske end at give ham en fisk. På samme måde er det en sværere opgave at lære vores kunder om IT. Som vi sagde før, havde Paul Allen og Bill Gates sat sig selv som mål at sætte en computer på alle skrivebord i hele verden. Det mål kan man godt sige at være opnået. Men det er til dags dato for de fleste mennesker svært at gennemskue hvordan en computer virker. Eller en telefon eller en tablet. Der kommer hele tiden nye ting, og vi skal hele tiden vænne os til ændrede opsætninger, skiftende systemer, og alligevel forventes det at der ikke går noget galt. OG SÅDAN BURDE DET OGSÅ VÆRE! IT bør ikke drille. Vi er nørderne, vi ved hvordan det virker. Og det vil vi hjælpe dig med. Når lokummet brænder, slukker vi branden. Men vi vil hellere tage Bill Gates’ ønske et skridt videre: vi afmystificerer IT, sørger for at tingene virker ordentligt fra starten, og hjælper så snart en udfordring stikker næsen frem. Ingen er interesseret i at kende en, der kan fikse en IT-udfordring. Alle er interesseret i at der ikke opstår IT-udfordringer.

Vi har MobilePay

Du kan nu betale med MobilePayDet er ikke længere nødvendigt for en virksomhed eller forening at have en mobil telefon til at kunne bruge MobilePay. Som erhvervsdrivende eller som klub med CVR-nummer er det nu muligt at få et 5-femcifret MobilePay-nummer som folk kan betale til. Så nu synes vi at tiden er inde at folk kan betale os med MobilePay! Der er bare det, at vi ikke må fortælle vores nummer, grundet nogle mærkelige regler hos MobilePay

Fra i dag, d. 18. august 2017, kan vi tage imod betaling via din smartphone. Den velkendte mobile pengepung, som er knyttet til dit kreditkort og din bankkonto, kan nu anvendes til at betale os for vores tjenester og produkter (til en vis maksimum).  Det er dog ikke vores telefonnummer der skal indtastes. Vi har længe været i mod at registrere et andet telefonnummer end vores hovednummer til MobilePay, og det er vi sådan set stadigvæk. Og egentligt kun, fordi vi ikke vil vække indtrykket at vi kan kontaktes på et andet telefonnummer også, f.eks. via sms. Desuden har vi altid synes, at det så meget pænere ud hvis der kunne betales til 70 20 09 30. Det kan det altså ikke – stadigvæk ikke. Men nu har MobilePay introduceret noget, der hedder MyShop. Der kan folk, der ejer et CVR-nummer, få et 5-cifret nummer, som kan bruges til at modtage betalinger på.

Vi fortæller ikke hvad vores nummer er

Hvad er så vores nummer? Tja, det må vi ikke fortælle, siger MobilePay. Først når du har købt noget hos os, og du står til at betale, må vi oplyse det nummer. Vi spurgte naturligvis MobilePay hvorfor det er sådan, og der kom en kringlet forklaring på at det er for at beskytte forbrugerne. Havde vi dog bestilt MobilePay knyttet til et mobilnummer, så ville vi have fået klistermærker med vores telefonnummer og teksten “Her kan du betale med MobilePay”, flankeret med MobilePays logo. Så der gælder det ikke at beskytte forbrugerne.

Det korte af det lange

Vi snyder dig selvfølgelig ikke. Men hvis du gerne vil betale os på MobilePay, så er det nu muligt. Ring bare til os, så klarer vi det over telefonen. Og hvis nogen så skulle lægge en kommentar til denne artikel med vores MobilePay-nummer, så er det ikke os der har oplyst nummeret.

Dødsfald: dit digitale liv dør ikke sammen med dig

Dine nærmeste burde kende til dit digitale liv. Om du vil eller ej, kommer der en dag hvor du ikke længere lever. Det offentlige system skal nok få lukket din bankkonto, og dine forsikringer stopper også automatisk ved dødsfald. Men hvad med din Facebook? Hvad med dit telefonabonnement? Og hvad med dine Cloudtjenester? Det er vigtigt at have styr på dine ting, men det er også vigtigt, at dine nærmeste nemt kan afslutte dit digitale liv.

For nylig har både Robert og Albert været ude ved en kunde, som havde en del konti ude på nettet. Vi kan finde på sjovere opgaver, men også her gælder: vi ved hvordan tingene er skruet sammen. Hos en af vores kunder, som for nylig havde mistet sin ægtefælle, var der rigtig meget vi skulle få fat i. Den afdøde havde jo flere mailadresser, og den ene blev brugt til visse online tjenester, og andre blev brugt til andre online tjenester. Vi havde heldigvis en liste med kodeord til diverse ting, men når et password er ændret, er det ikke altid sådan, at det også bliver skrevet ned i listen. Og især med f.eks. Google er det uhyre svært at få gendannet en konto, hvis man ikke kan diske op med svar på alle spørgsmål, de stiller for at sikre at man er den rette indehaver af en konto. Måske husker du hvornår din Gmail-adresse blev oprettet, men gør din partner også det? Og da du fortalte Apple at dit yndlingsjob er bager, selvom du aldrig har haft ambitioner til at blive det, hvordan vil din partner så kunne svare på det spørgsmål?

Luk ikke en afdødes email og telefon med det samme

Mange systemer har et verifikationssystem via e-mail og/eller mobiltelefon. Men hvis både e-mail og telefon er lukket ned efter dødsfald, så er det uhyre svært at få adgang til de forskellige konti. Hvis du f.eks. logger på din afdødes kærestes Hotmail, vil den første gang have en bekræftelse, før du kan foretage ændringer – og den bekræftelse kommer som regel via en anden e-mailadresse eller en telefon. Det kan blive et stort problem, hvis du ikke længere har adgang til dem.

Lav en liste

Og selvom vi ved hvordan IT virker, og selvom vi ofte kan udrette meget, er vi også ofte bundet af sikkerhedsforanstaltninger. Så derfor er det en rigtig god idé, at du holder en liste med koder til ALLE dine konti, herunder Facebook, Office 365, Apple, Dropbox og den afdødes teleselskab. Systemer, som er beskyttet med NemID, vil du ikke have adgang til, eftersom den afdødes NemID bliver lukket så snart dødsfaldet er konstateret.

Internetdomæner skal overføres til en anden person

Hvis den afdøde ejer et .dk-domæne, og domænet ønskes overtaget af dem, der står tilbage, så skal der sendes en attest fra Skifteretten til DK-Hostmaster, da DK-Hostmaster vil kunne se hvem der er arvingerne. Med udenlandske domæner (herunder .com) er det lidt anderledes – der er det firmaet, hvor domænet er købt, der skal håndtere det. Og hvad de kræver for dokumentation er altså forskelligt fra firma til firma.

Dokumenter efter dødsfald – hvad har du brug for?

Vi er ikke kun bundet af sikkerhedsforanstaltninger. Vi skal også holde os til lovgivningen, hvilket nogle gange kan være ret svært at håndtere. Især når det handler om love i andre lande, fordi virksomheden bag en bestemt konto ikke er dansk. Heldigvis har de fleste virksomheder respekt for dødsattester. Uanset er det altid en god idé at have digitale kopier af forskellige dokumenter: dødsattest, attest fra skifteretten, evt. vielsesattest, dåbsattest (eller fødselsattest, hvis vedkommende ikke blev døbt), kopi af pas, kørekort og/eller sundhedskort, og eventuelt en kopi af testamentet, så vidt det er relevant.

Eftermælekontakt

Derudover er det altid en god idé, at angive ”sikkerhedskonti” i de forskellige systemer, med en mailadresse af en af dine nære slægtninge. På Facebook kan du f.eks. angive en ”eftermælekontakt”, en som vil være i stand til at lukke din konto, i tilfælde af dødsfald.

e-Boks

Og så en sidste anbefaling, før vi kan lukke dette kedelige emne: sørg for en liste med dine passwords og de forskellige konti, opdater listen regelmæssigt, og gem den liste i din partners e-Boks. Alle, der har e-Boks, har 1 gigabyte opbevaringsplads i deres e-Boks. Det er et meget sikkert sted at opbevare dokumenter, herunder de dokumenter som vi skrev lige før, men også listen med passwords. Fordi din egen e-Boks bliver lukket umiddelbart efter dødsfaldet, anbefales det at du gemmer listen i en andens e-Boks – én du kender rigtig godt og stoler på.

Har du brug for hjælp til at sikre oplysninger om dit digitale liv, eller har du bøvl med at lukke diverse digitale tjenester af en afdød slægtning eller partner, så kontakt os. Vi ved hvordan det virker. Vi vil hjælpe dig.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk