Skip to content

All posts by Albert van Harten

#movethedate – det lykkedese ikke i år.

Vi skrev sidste år om #movethedate. Det kan du læse her: https://computernoerderne.dk/da/earth-overshoot-day-movethedate. Vi har fejlet. I 2018 var Earth Overshoot Day d. 1. august, i 2017 d. 2. august. I år er det d. 29. juli.

For nylig var jeg i gang med at luge ukrudt i haven. Jeg blev rådet til at bruge Roundup. “Det kommer ikke til at ske”, sagde jeg. Vi har nemlig ingen Planet B.

Computernørden (som virksomheden er omdøbt til) vil stadigvæk kæmpe for at gøre tingene så godt for miljøet som overhovedet muligt. Så må visse politikere kalde mig en #klimatosse – jeg vil gerne have en planet der har nok ressourcer til at klare sig selv. Så: igen emballage når du køber en computer hos mig. Ingen papirsfakturaer. Og computere bliver indstillet sådan at de bruger mindst strøm.

På min nye hjemmeside vises der et billede af jorden på forsiden. Ikke fordi jeg bestræber mig for at blive en global virksomhed. Men fordi jeg vil passe på Moder Jord. Så lad os kæmpe sammen om at passe på vores planet. Tak.

Rexit – Uden B, men med en god aftale

Alting har en ende, en regnorm den har to, sang Shu-bi-dua, i deres beretning om Hvalen Hvalborg. Om Rexit er enden eller starten på noget nyt, eller fortsættelse af det samme, det kan egentligt være hip som hap. Så Robert går, og bliver alligevel.

I 2006 havde jeg, Albert, store planer og vilde idéer. Min virksomhed, som dengang hed Havécom Danmark, skulle blive Europas største it-hjælp-til-private-gesjæft. Og derfor skulle jeg finde ansatte over det hele. Jeg lagde en annonce på nettet, og jeg fik hurtigt nogle fisk i mit net. En af fiskene hed Robert. Han spurgte om han ikke kunne være freelancer i stedet for lønansat. Eller også foreslog jeg det, det husker jeg ikke. Aftalen blev i hvert fald, at vi lavede en kontrakt for tre måneder. Kontrakten blev ikke fornyet, men Robert fortsatte med at være freelancer under mit firmanavn. Helt indtil juni 2019. Hov, det er altså nu …

Men Robert forsvinder ikke nu. Bare rolig. Vi laver bare om i strukturen. Bl.a. fordi jeg gerne vil undgå #pseudoarbejde men også fordi jeg er stor tilhænger af frie hænder, har Robert og jeg besluttet at vi laver en Rexit. Robert arbejder ikke længere under Computernørderne. Og eftersom Storm havde angivet, at han gerne vil bruge al sin tid på sin uddannelse, så er der kun én nørd tilbage. Så jeg har benyttet lejligheden ved at omdøbe virksomheden til Computernørden.

Vi er ikke ligesom Storbritannien og EU. Vi bliver ved med at samarbejde. Bare på en meget løsere grund. Så Robert er stadigvæk min fisk kollega. Men hvis du før fik Robert ud, mens fakturaen kom fra mig, så vil du mærke en ændring: fremover fakturerer Robert direkte. Og mine kunder vil måske få fat i Robert når jeg har fri. Vil du hellere have Robert end Albert? Jamen du kan maile ham på orsted@mail.dk og ringe til ham på 20252818.

Og mig kan du fange på albert@computernoerden.dk, eller 70200930. Jeg modtager stadigvæk ingen SMS. Det gør Robert til gengæld.

Så det bliver ikke en skilsmisse. Og slet ikke en skilsmisseaftale, eller en alenlang diskussion om det med diverse udsættelser og indblanding af Donald Trump. Gudskelov.

Vi … jeg … har lavet en ny hjemmeside: computernoerden.dk Og hvorvidt jeg overfører tekster fra den gamle til den nye, ved jeg endnu ikke. Det er heller ikke det vigtigste. Klistermærkerne på bilen bliver nok ændret på et tidspunkt. Det ville også være pseudoarbejde at ændre det med det samme.

Jamen så er du i hvert fald informeret.

Spyker 1903 - biler kan stadigvæk kun køre, og er bygget af de samme komponenter som 116 år siden

Gør mere med mindre: Windows 10 version 1903

Microsoft har lanceret en ny opgradering til Windows 10. Måske aner du det, eller måske ved du det – der kommer ikke en Windows 11 eller 12, eller en Windows New Experience eller hvilken fancy titel det nu kunne få. Windows 10 er den sidste Windows, og vil fremover blive forsynet med nye opgraderinger – foruden normale opdateringer. D. 22. maj 2019 udkom Windows 10 version 1903. Og Microsoft hævder, at du kan gøre mere med mindre ved at installere denne upgrade.

Som nørder kan vi være rigtig glad for den nye Windows-version. Der er et hav af småting som Microsoft har tilføjet eller forbedret. Men i det store hele tror vi ikke at forbrugerne mærker så meget af det. Mange ændringer sker under den såkaldte motorhjelm. De gavner dig, rigtig meget endda, men det påvirker ikke din dagligdag. Ligesom det ikke påvirker din dagligdag at du har tændrør i din bil (såfremt du har en benzinmotor i din bil) – du tænder bare din bil ved at dreje på nøglen eller trykke på en knap. Hvilke processer der bliver sat i gang og hvilke dele i din bil bliver aktiveret er ligegyldigt, så længe bilen bare fungerer. Selvom ingeniører hele tiden finder på forbedringer virker bilen præcis som dengang, bilen blev opfundet. Se eksemplet i bilen på billedet, det er den Spyker 1903: den har et rat, den har fire hjul, to forlygter, forsæder, en motor, længden er større end bredden, og det er mere behageligt at rejse med end at sidde i en hestevogn.

Sådan er det også med Windows, eller computere i det hele taget. Windows 10 har stort set de samme komponenter som Windows 95 havde. Og det er 24 år siden. Men tingene virker mere glidende, ser flottere ud (synes folk, der kigger med 2019-øjne). den er mere sikker og er intuitiv.

Skal du så installere den nyeste Windows?

Et stort rungende “JA”. Og gerne så hurtigt som muligt. Hvorfor? Helt saga blot er virus ikke, men virus er ikke længere den største trussel. Efterhånden går brugen af Internet op i en højere enhed, og på en måde er vi alle sammen koblet op til ét system: Internet. Mange af os bruger tjenester som Facebook og Twitter, iCloud og OneDrive, youSee og Stofa – så mange computere, tablets og telefoner har standardiserede egenskaber. Potentielt ligger der så utrolig meget information om os på nettet, at kriminelle vil kunne udnytte det. For at bruge en dør som en analogi: jo flere forskellige nøgler de har til et lås, des bedre kan de se hvilke egenskaber en selvfabrikeret nøgle har, for at kunne komme ind i en dør, der hidtil var lukket for dem.

Så professionelle, ondsindede hackere, vil prøve at finde huller i systemer for at aflure hvordan mange forskellige mennesker logger på de forskellige systemer, for at lære hvordan de kan fabrikere deres egen, universelle adgangsnøgle. De er nok næppe interesseret i dine feriebilleder fra Kreta, et brev til din oldemor eller endda en lånekontrakt med din bank. Ondsindede hackere tænker i et større billede: at komme ind i store systemer og så adgang til det hele, og helst uden at blive opdaget.

For nylig blev det klart at der er et sikkerhedshul i alle Intel-processorer som er blevet lavet i de sidste 8 år – og det hul kan benyttes til at samle brøkdele af informationer om, som til sidst kan hjælpe en ondsindet hacker til at blotlægge store mængder af data (og misbruge det). Det hul er lukket, hvis du bruger Windows 10 1903. Så derfor: Ja, du skal installere den nyeste Windows-opgradering. I øvrigt: der er et hav af andre sikkerhedshul, som ikke har fået mediernes opmærksomhed, men som også bliver lukket af Windows 10 1903. Der vil blive opdaget mange huller endnu, og ved hjælp af updates og upgrades vil du blive beskyttet mod dem. Derfor: opdater altid din computer.

Hvordan gør jeg det?

Vi plejer at sige: alt er nemt hvis du bare ved hvordan, og du har de fysiske muligheder.
De fysiske muligheder har du, hvis du har en computer med windows 7, 8, 8.1 eller 10, mindst 10 Gb (=Gigabyte) ledig diskplads (for en sikkerheds skyld) og en internetforbindelse. Ved du ikke om du har det, så lad være med at prøve dig frem med næste trin. Ring hellere til os.

Du kan nu gå ind i https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10 og vælge et af de værktøjer der for at opgradere din computer. Derefter følger du de anvisninger på din skærm.

Da vi ikke ved hvordan din computer er sat op, kan vi ikke garantere for dine handlinger, så det er på eget ansvar, men nu har vi i hvert fald fortalt hvordan du opgraderer.

Et sikkerhedshul i Intelprocessorer giver hackere adgang til din data

ZombieLoad: sikkerhullet som alle medier skriver om

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er question-mark-2883630_19201-1.jpg

Der er noget om snakken: der er et alvorligt sikkerhedsbrud i processorer (eller CPU’er, om du vil) fra Intel. Et brud der har været der siden 2011, og som nu er blevet opdaget. Hvad skal vi gøre det det? Og hvad sker der hvis du ikke gør noget?

Lad os se sandheden i øjnene: når medierne begynder at skrive om IT-sikkerhed, så er det altid en god idé at have en ordentlig pose salt ved hånden: en gran salt er som regel ikke nok. Og nu råber journalister på alle gængse medier vagt i gevær over Zombieland, RIDL og Fallout – forskellige muligheder til at udnytte en fejl der sidder i CPU’er fra Intel. Og rigtig mange computere har Intel-processorer. Lur mig om Intel bliver sagsøgt.

Er det så en falsk nyhed? Nej, det er det ikke. Der ER en fejl i Intels processorer, og det kan have katastrofale konsekvenser. Og helt ærligt: Intel bør skamme sig. Men så kan vi sænke den opløftede pegefinger igen.

Det er på ingen måde usandt, og du burde sørge for at tingene er i orden. Opdater din computer, din telefon, din tablet. Uanset om det har en Intel-CPU eller ej. Uanset om det er Windows, MacOS, Linux, Android, iOS eller ChromeOS du har. Opdateringer er livsvigtig, og hvis du ikke opdaterer, så er du selv ansvarlig hvis der opstår problemer. Bare rolig, vi hjælper dig, hvis der sker noget, og vi hjælper dig også gerne med disse updates. Vores faste kunder får nok besked inden længe.

Hvad kan dette sikkerhedshul så gøre? En ondsindet hacker (ja, der findes også hackere der IKKE er ondsindet!) kan få adgang til dine data, selv hvis du har slettet dem. Hvad der så vil ske med det? Ikke noget med dine data, sandsynligvis, medmindre du er et af de mennesker som har Ekstra Bladets paparazzi-journalister permanent boende i din baghave. Men alle fragmenter, som hackere er i stand til at opsnappe, kan de bruge til at angribe webtjenester so Facebook og OneDrive. Hvor langt de kommer med det? Ikke langt, tænker vi. Da de store virksomheder allerede har styr på sikkerhedshullet. Så bolden ligger bare hos dig: opdater dine apparater, så sker der ikke noget.

Uønsket eller ikke uønsket, det er spørgsmålet

Rigtig mange mennesker bøvler med uønsket e-mail. Og selvom det øjensynligt er nemt at markere mails som ønsket eller uønsket, så er det nærmest raketvidenskab. Lad mig tage dig med til en af vores kunder i Varde.

Vi kalder ham Karl. Karl har en e-mailadresse som ender på @mail.dk . Altså en vaskeægte mailadresse fra youSee. En adresse der hænger sammen med hans Internetforbindelse, som Karl betaler direkte til youSee. Karl har dog ikke så meget et problem med at der kommer mail ind i hans indbakke, som han ikke vil have. Han synes det er mere irriterende, at der havner mails i en mappe som hedder Junk, som han rent faktisk vil have.

En indviklet proces

Jeg kan godt fortælle vores kunder præcist hvordan mail virker – fra at det bliver skrevet af afsenderen til at den bliver set på hos modtagere. Men det er en enorm lang proces, og det er ren nørdsnak – to minutter efter ville Karl have glemt det. Det er også kun interessant for nørder. Jeg valgte at fortælle, at der i hans tilfælde tre gange bliver udredt om en bestemt mail bør betegnes som spam eller ej:
Den første udredning sker, når en mail kommer ind hos youSee og bliver lagt ind i hans postkasse. Der er en mappe, som hedder Junk, og hvis youSees mailserver vurderer at mailen er uønsket, så ryger mailen ind i Junk.
Den anden udredning sker, når mailen kommer ind i Karls Outlook. Der er det Outlooks spamfilter der går i gang med en vurdering.
Den tredje udredning er, når Outlook er færdig, så vil hans antivirusprogram, ESET Internet Security prøve samme nummer igen.
De første to processer putter uønsket mail i en mappe som hedder “Junk”, og den sidste proces benytter sig af en mappe som hedder “ESET Antispam”.

Oplæring

Jeg lærte Karl hvordan han kunne fortælle Outlook at mail fra en bestemt adresse eller domæne ikke er “uønsket”. Dagen efter ringede Karl og sagde, at mails fra samme afsender igen havnede i “Junk”. Den metode, jeg lærte Karl, har dog kun indflydelse på Outlooks vurdering om noget er spam – altså den anden udredning. De mails, som youSee i forvejen havde stemplet som junk kan Outlooks filter ikke ændre på. Jeg lovede at jeg ville kontakte YouSee og høre hvad der kunne gøres.

YouSee svarede, at Karl nok vil opleve at mails som han markerer som spam eller ikke-spam ikke automatisk virker fra første gang: den nye platform i sin spæde ungdom skal lære gennem mange gentagelser, hvilke mails kommer fra en afsender som kan stoles på. Og for at lære YouSee hvem der kan stoles på, skal Karl gå ind i webmail (https://webmail.yousee.dk) og markere der hvordan youSee bør håndtere en bestemt mail:

Angiv at en bestemt mail er uønsket

Angiv at en bestemt mail er ønsket

(note: youSee kalder “uønsket” for “spam”, hvor Outlook kalder det enten “uønsket” eller “junk” – alle termer betyder dog det samme)

Holder teorien?

Igen en dag senere ringede Karl igen. “Din teori holder ikke”, sagde Karl. Han uddybede det ved at fortælle at en af hans kammerater, som tilfældigvis også er kunde hos Computernørderne, modtager mails fra samme afsender, Deal.dk, og han har også en mailadresse hos youSee. Men hos hans kammerat bliver disse mails IKKE markeret som “spam”. Jeg måtte have indstillet noget forkert hos ham.

Det lyder meget logisk. Svaret er dog, at hans kammerat har en e-mailadresse som han har fået gennem antenneforeningen. Selvom youSee står for det tekniske ligger såkaldte “foreningsmails” ikke på samme platform som Karls mail. YouSee har endnu ikke flyttet foreningsmail over på den nye platform. Den gamle platform havde opbygget en kæmpe liste med afsendere som kan stoles på, men den liste kan ikke overføres på den nye platform. Så når den dag kommer, hvor youSee migrerer (nørdsk for “flytter”) foreningsmail til den nye platform, vil Karls ven opleve, at mails fra Deal.dk bliver stemplet som “spam”.

Medmindre …

Der er to lappeløsninger som vil kunne forhindre at Karls bekendt oplever det samme som Karl. Det første er, at Deal.dk (og alle andre afsendere med ren mail i posen) udøver deres indflydelse på youSee, med som formål at youSee manuelt retter spamfilteret til. Det andet er, at alle youSees kunder fortæller youSee på den korrekte måde hvilke mails er ok hvilke ikke er ok.

Lappeløsninger?

Jep. Lappeløsninger. Vi bør ikke lave alle de krumspring for at håndtere spam. I første omgang bør der ikke eksistere spam. Alle mennesker bør have så meget pli og moral, at uønskede mails simpelthen ikke bliver sendt. Det er kun, fordi der er for mange mennesker, der ikke opfører sig ordentlige, at der findes noget, der hedder spam, uønsket mail, junk – hvad du end vil kalde det.

E-mail som betalingsservice

Løsningen er meget simpelt: gør e-mail til en betalingsservice. Sæt en pris på, lad os sige, kr, 0,01 på e-mail. De mennesker, der nu sender millioner af mails af sted hver dag, i håber om at nogen hopper på deres tilbud, bliver pludseligt ramt der hvor det gør mest ondt: der hvor de tjener penge. De bruger nu nemlig en gratis service. Problemet er, at menneskerne ikke endnu er klar til det. Lige som dengang Rupert Murdoch annoncerede, at han vil gøre nyheder betalte på hans avisers hjemmeside. Han blev erklæret sindssyg i verdenspressen. Men han gjorde det, og nu er det normalt at der skal betales for artikler på avisernes hjemmeside. Undtagen gratis aviser, naturligvis.

Mindre sikre apps på en ny måde

Hvis du har en Gmail-adresse og bruger et mailprogram (f.eks. Outlook, Thunderbird eller Windows LIve Mail), har du i mange år været nødt til at aktivere funktionen “Tillad mindre sikre apps” i din indstillinger til din Google-konto. Nu har Google ændret metoden til at tillade såkaldte offline-mailklienter.

De fleste store virksomheder har en tendens til at blive arrogante. Bare fordi de kan, vil de bestemme hvordan en standard skal tolkes. Og det har Google når det handler om e-mail. Hvor alle e-mailsystemer som bruger POP3- eller IMAP-metoden uden videre accepterer at du bruger en mailklient (det er det, vi nørder kalder et program til at hente e-mail til din computer, telefon eller tablet), siger Google at sikkerheden ikke er i top med disse mailklienter. Og derfor nægter Google som standard at tillade, at du bruger dem. Altså nogle af dem.

Sådan virkede det før

Hvis du prøver alligevel, så vil mailklienten sige, at din adgangskode ikke er korrekt. Det, du skulle gøre hidtil, var at gå ind i dine kontoindstillinger, og acceptere “mindre sikre apps”. Og selv hvis du gjorde det, ville Google indimellem brokke sig over sikkerheden, og komme med anbefalinger. Følger du så Googles anbefalinger, så vil “mindre sikre apps” blive nægtet adgang igen.

Sådan virker det nu

Men nu har Google ændret metoden til at styre “mindre sikre apps”. I hvert fald hvis du har totrinsgodkendelse aktiveret. Totrinsgodkendelse betyder, at hvis du skulle glemme din adgangskode, så skal du bruge f.eks. din telefon og din computer for at kunne nulstille koden.

Det, du skal gøre nu, er at angive på hvilket system du vil aktivere en bestemt slags program. Så vil Google oprette en speciel adgangskode, som du skal indtaste i dit mailprogram.

Computernørderne kommer ikke med guides hvordan du gør det, da vi mener at “gør-det-selv-vejledninger” kun virker i bestemte situationer, og eftersom vi ikke kender din situation, vil det kunne skade mere end det gavner. Du er altid velkommen til at kontakte os.

Og velkommen tilbage til ESET

Vi fortalte før, at vi gennem mange år har gjort jeres computere mere sikker ved at modtage e-mails når der kommer trusler (også kendt som “virus”) ind hos jer. Vi ville gerne fortsætte med det, men vores leverandør af ESET-produkter ville sætte en kæp i hjulet for os. Det er ingen hemmelighed at vi tjener på software, vi leverer, men vores leverandør ville nedsætte vores avance med 50%. Det kunne vi ikke acceptere.

Vi ledte efter et alternativ til ESET, og fandt det rent faktisk. Men det skulle betyde at alle vores kunder skulle over til et nyt system, og det synes vi var en meget høj pris at betale for vores kunder. Vi ville dog ikke gå på kompromis ved at acceptere en lavere avance, og vi ville slet ikke sætte prisen op for at kunne dække vores udgifter.

Men lige som butikskæden Normal kan vi benytte os af Det Indre Marked – heriblandt muligheden for at købe ind andre steder i EU. Selvom ESET har en regel der siger at der kun må være én distributør pr. land, er det ikke ulovligt at købe ind andre steder. Så vi kan fortsætte med ESET – i hvert fald til beskyttelse af enkelte computere. Det bliver lidt sværere med servere og såkaldte Endpoint-licenser. Så: hurra for EU (i denne sammenhæng), det har reddet vores ESET-problem.

Vi vil altid forsøge at opnå win/win. Alternativer som win/loose, loose/win eller loose/loose undgår vi allerhelst. Men i denne sammenhæng vinder vores kunder og vi, mens vores (nu daværende) leverandør ikke ville finde en løsning som vi alle sammen var begejstret for, måtte vi vælge en løsning, hvor vi vinder og hvor de taber.

Der er dog en lille ændring i fornyelsesprocessen: Vi kan ikke mere gøre det automatisk, så vi skal enten sende dig en ny produktnøgle, eller også overtage din computer midlertidig fra afstand, og så sætte nøglen ind. Det tager ikke mange minutter, og det er med i prisen.

For nye ESET-kunder gælder det i øvrigt, at der ikke mere er prisforskel mellem en ny licens og en fornyelse. Før kostede en NY licens for ét år, én bruger kr. 375,00, nu koster det kr. 262,50 – lige som fornyelsen.

Farvel til ESET

For mange år siden begyndte Computernørderne med levering af ESET-produkter. I første omgang noget der hed Smart Security, senere blev det til Internet Security – men formålet har altid været at give vores kunder, dig, den bedste sikkerhed.

Den bedste sikkerhed ligger ikke i et bestemt antivirusprogram. Antivirus beskytter nemlig ikke mod virus. Nu tænker du måske: hvad gør den så?? Det spørgsmål besvarer vi altid med et modspørgsmål: Har du en læge? Det har du nok. Beskytter han eller hun dig mod sygdomme? Det gør din læge næppe. Vedkommende vil ikke ringe til dig for at sige, at det er koldt udenfor, og at du derfor gør klog i at tage en jakke på. Doktoren vil først gøre noget for dig, når du har henvendt dig. Og hvad det “noget” så er, afhænger af hvad lægen kan og må. Med antivirus virker det lige så. Antivirus tjener dig, den styrer ikke dig eller din computer.

Historie

Men hvorfor har vi så altid anbefalet ESET? Vi faldt over ESET i 2007 eller deromkring. En erhvervskunde, hvor vi lige havde overtaget styring af deres IT fra en anden IT-virksomhed, havde et abonnement på ESET, og det skulle fornyes. Vi kontaktede distributøren, Eurosecure, og fik at vide, at vi kunne få 30% rabat, hvis vi besluttede os at blive distributør. De kom så med en anbefalet salgspris, og vi valgte at gøre det. Ikke fordi det ville give os penge, men fordi ESET havde en meget interessant funktion: hvis kunden skulle få en virus, så ville vi kunne få en e-mail. Og så var det bare nemt at blive registreret som sælger af ESET -produkter.

Men nu stopper vi …

Men nu stopper vi med ESET. Ikke fordi ESET ikke er god, det er ESET. Lige så god som alle de andre, men med et stort plus: denne e-mail-advarselsfunktion. Det har vi gjort til en standard: vi har tilbudt alle vores kunder, at vi holder øje med en mailboks, hvor der kommer advarsler ind når folk er løbet ind i en virus. Og det sker ustandseligt. Der går rigtig meget arbejde i. Vi gør det gerne, vi får jo 30% rabat, så det er helt fint. Men nu siger Eurosecure, at vi ikke er berettiget til at få 30%. Vi får kun 15%. Vores avance bliver halveret. Så enten skal vi sætte priserne op (og dermed betaler vores kunder prisen) eller også finder vi et andet program der kan give os advarsler. Vi vælger det sidste.

Logikken mangler

Vi har forsøgt at tale Eurosecure til fornuft, men de vil kun give os 30% hvis vi skulle sælge mere. Så Eurosecure har penge til at betale kr. 45.000,00 hvis vi skulle omsætte for kr. 150.000,00, men ikke kr. 450,00 hvis vi omsætter for kr. 1.500,00. Selvom regnestykket er ens, mangler logikken.

Hvad så nu?

Vi går nu på jagt efter et andet system der kan give den samme slags advarsler som ESET kan. Vi er tæt på at få en løsning. Så hvis dit ESET-abonnement skal fornyes via os, må du bare lige ringe, så finder vi en løsning.

Big brother is watching you

Google kender dig bedre end du kender dig selv

Der er ikke så meget nyt i teorien om at blive overvåget. Big brother is watching you. Hvorvidt det er regeringer, hvad enten det er vores egen eller fremmede, der ved en hel masse om os, vil sandsynligvis altid forblive en gåde. Det er dog stensikkert, at Internet-virksomheder har samlet utrolig meget data ind om os. Naturligvis, vi har nu Persondataloven fra 2018 der skulle beskytte os. Men prøv du bare gå hen til Google og sig til dem, med loven i hånden: ”Vil I være så søde at fjerne alt, hvad I ved om mig?”.

Absolut, du kan slette din konto hos Google helt. Alle informationer, du direkte har givet dem, herunder din fødselsdato, bopælsland og navn, vil blive slettet. Det samme gælder for din Facebook-konto, din konto hos Microsoft og alle de andre store virksomheder. Det er sådan set godt nok. Men hvad med de informationer, du giver dem indirekte?

Jeg hørte om en person, der har besluttet at hun ikke vil forbruge produkter, hvor der er blevet brugt dyr på den ene eller anden måde. Så når hun vil have inspiration til at lave mad, så tilføjer hun ordet ”vegan” (engelsk for ”vegansk”) til sin søgning. F.eks. ”spaghetti carbonára vegan”. ”Vegan” er et af de mange ord, som kan indikere en livsstil, og er derfor et ord som Google er interesseret i, og knytter det ord til dig.

Google kender dig uanset hvad

Er du logget på med din Google-konto mens du søger, så er det meget enkelt at knytte bestemte or til dig. Men også hvis du ikke er logget på med din Google-konto, så vil Google være i stand til at forbinde nogle termer til dig. Så er det bare ”anonym bruger nr. 43.534.563.234”. Der gemmes nemlig såkaldte cookies på din computer, på din telefon og din tablet, som gør at du kan blive genkendt igen og igen som ”anonym bruger nr. 43.534.563.234. Du kan forstyrre det, ved at fjerne cookies, men dermed fjerner du også dine præferencer om reklamer, du har blokeret, sprogindstillinger og andre ting, som er meget rar at bibeholde.

Altså, Google, men også Facebook, Microsoft, Apple, Yahoo, og en hel række andre kendte og ukendte virksomheder, samler information ind på grund af din adfærd på nettet. Af den grund risikerer du at du får annoncer at se om sportssokker, hvis det er det du har ledt efter. Leder du på Saxo efter bøger fra Stephen King, så vil du bagefter på DR.dk se annoncer om Misery, Den Grønne Mil og Ondskabens Hotel. Simpelthen fordi de fleste websider kobler sig op til Google for at tiltrække kunder ved at bruge de søgeord du har indtastet engang i en målrettet reklame til dig. Noget lignende gør Facebook: via indviklede algoritmer har Facebook lært dig at kende, og de informationer genanvendes i målrettede reklamer, som dem, der køber reklameplads, kan benytte sig frit af.

Veganere der bliver logget af anti-veganere

Den person, som ledte efter ”vegan”, oplevede således, at hun blev dirigeret hen til en hjemmeside som handlede om at advare mod en vegansk livsstil. Hvad indehaveren af websitet får ud af, at stoppe andre i en overbevisning, må guderne vide, faktum er, at anti-veganeren har genbrugt søgeordet ”vegan” i sine nøgleord, og det gør at den hjemmeside dukker op hos veganeren. Det var hun naturligvis ikke glad for, men det er ikke meget anderledes end at en person, der er helt vildt med FCK til tider får resultater om SønderjyskE på sin skærm. For en ting er, at Google ved at en person er enorm fan af FCK, en anden ting er at Google nok ikke med sikkerhed ved hvilke klubber vedkommende så IKKE kan lide. Og dog, Brøndby IF ville nok rangere en del lavere end SønderjyskE, når der er tale om en FCK-fan, men også Brøndby ville kunne dukke op i en liste med ”Du vil måske kunne lide … ”.

Efterfølgende klik tæller også

Det er ikke kun de ord du har søgt efter. Også de hjemmesider, du har besøgt som følge af dine søgninger, tages i betragtning. Hvis du googler efter ”Ferie på Ibiza”, og du klikker på et link til en ferierejse til Mallorca, så ved Google at du ikke udelukker Mallorca. Også hvis du først klikker på en Ibiza-ferie, og derfra på en Mallorca-ferie, så vil klik nr. 2 blive koblet tilbage til Google, som så kan bruge det til deres information om dig.

Alle kneb gælder

Det er ikke kun de informationer, der er gemt på din computer (eller hvad du nu bruger), eller den konto, du er logget ind med, der spiller en rolle i Googles indsamling af viden om dig. Du har forbindelse til Internettet, og dermed har du en IP-adresse. Den IP-adresse kan Google (og enhver anden indehaver af en hjemmeside du benytter dig af) se. Google kan kontrollere om du søger fra en privatadresse eller en skole eller større virksomhed (stort set). Kommer din søgning fra en privatadresse, så vil din adfærd også kobles til den pågældende IP-adresse. Andre i din husstand vil derfor muligvis få annoncer for noget, du har efterlyst. Så hvis du er kvinde, og omkring jul dukker der pludselig en masse reklamer op om bestemte sko fra Zalando, som du engang for hundrede år siden har nævnt til din mand, så kan det rigtig godt tænkes at din mand har hørt efter …

Du kunne prøve at lade være med at bruge Internettet

For en ordens skyld: jeg har brugt Google som emne, af den grund at Google simpelthen er den største søgemaskine på jorden. Jeg vil på ingen måde skildre Google som bøhmand. Jeg er heller ikke imod den måde søgemaskiner fungerer. Det er egentligt fair nok. De tilbyder rigtig mange tjenester, og mange af dem aftager Internetbrugere gerne, ofte uden at ane det. Mange tager det for givet at der kan søges efter alverdens ting, ganske gratis. Alle de søgetjenester ville ikke eksistere uden indsamling af data. Det er prisen du betaler for brugen af Internettet. Du kan vælge at lade være med at bruge Internettet. Men det betyder en radikal ændring af dit liv, herunder flytte ind hos indfødte stammer i Afrika eller Sydamerika. Permanent. Take it or leave it.

Stofa A/S

Stofa har opdateret din fiberboks

Vi fortalte sidste år, at Stofa-kunder kan opleve at deres Internetforbindelse går i baglås . Det ser nu ud til, at det problem er løst.

Stofa har meddelt os, at i natten mellem d. 16. og d. 17. januar de sidste fiberbokse er opdateret, hvilket skal forhindre at fiberboksen går død (viser rødt lys) på grund af såkaldte ARP-requests. Vi har endnu ikke testet det, men håber at kunne gøre det inden længe. Vi stoler dog på at Stofa har gjort det rigtigt.

Det er naturligvis gode nyheder. Vi vil dog opfordre alle, der har brugt penge på udstyr og installation for at løse det problem, som Stofa ikke gjorde i første omgang, at reklamere hos Stofa med henblik på refundering. Det var jo et problem Stofa var klar over, og hvor Stofa havde 100% ansvar, men hvor sorteper blev givet videre til kunderne.

Stofa kan kontaktes på telefon 88 30 30 30. E-mailadressen er info@stofa.dk. Du kan også skrive et brev via gammeldags post:

Stofa a/s
Slet Parkvej 5-7
8310 Tranbjerg

Vi kan også varetage kontakt til Stofa for dig, men bemærk at vi ikke er gratis, så måske kan det ikke betale sig for dig.