Skip to content

Besværlige småkager – To måneder med den nye persondatalov

Cookies er små filer, der bliver lagt på din computer, tablet eller telefonFor nogle måneder siden blev Danmark og resten af Europa bombarderet med e-mails om at give tilladelse til at sende mails. Og hvor du før i tiden skulle klikke på ”OK”, for at fortælle om du er enig i ”cookiepolitik”, skal du nu tage stilling til meget mere. Hvad er en cookie egentligt?

Hvis du indenfor de sidste par måneder har opdateret Windows 10, har du sikkert stødt på nogle spørgsmål om Microsoft må dit eller dat – f.eks. om Microsoft må bruge din stemme til at styre Windows. Det kunne vække indtrykket af, at du kan tale til Windows. Det kan du med den engelske version, men på dansk virker det ikke. Alligevel spørger Microsoft. Og det er fordi Microsoft vil have lov til bl.a. at gemme din stemme, for senere brug. Derfor kommer der otte spørgsmål.

Hvorfor?

Der er efterhånden ikke mange mennesker, der ikke har hørt om ”den nye persondatalov”. Eller GDPR, som den også bliver kaldt. Eller Persondataforordningen. Kært barn har mange navne.  Og selvom mange mennesker kan danne sig et overblik over hvad det nu betyder, bliver der stadigvæk mange spørgsmål. Det mest tilbagevendende spørgsmål er ”hvorfor?”

Ikke så meget om hvorfor den nye persondatalov blev lavet. Men ”hvorfor er det så besværligt?” Og det spørgsmål fører et nyt spørgsmål med sig: ”hvad er konsekvenserne?”. For at kunne besvare spørgsmålene, skal vi lige dykke lidt ned i recent historie, og vi skal også forklare en lille teknisk ting. Vi starter med det tekniske.

Det kedelige, det tekniske

For mange år siden blev der besluttet, at hjemmesiderne skulle informere brugerne om at der blev brugt cookies.  Cookies er små filer, der bliver gemt på din computer, tablet eller telefon – og en hjemmeside kan læse den cookie, der er lagt af den hjemmeside. Altså google.dk vil ikke kunne læse en cookie fra microsoft.com. Altså: cookien ”computernoerderne.dk” kan kun tilgås af hjemmesiden ”computernoerderne.dk”, og ikke andre. Så langt så godt. Men hvad nu, hvis en del af hjemmeside indeholder eksternt content , som det hedder? Altså, at f.eks. en lille kasse af tv2.dk viser annoncerne fra Google? Så vil det betyde at Google bliver involveret, når du vælger at åbne tv2.dk. Og Google kan lægge en cookie på din tablet, telefon eller computer, når du går ind i tv2.dk. I en cookie kan der gemmes informationer om den nuværende situation: din IP-adresse, tidspunkt, dato, dit styresystem, din browser og meget mere. Hvis Google nu gør det samme med jp.dk, så kan Google danne et overblik over dit adfærd på nettet. Og det bruger Google igen for at tilpasse reklamer til dine interesse. Hvis du ofte kommer på hjemmesider om rejser til Ibiza, så vil der inden længe vises annoncer om rejser til Ibiza, på mange af de hjemmesider du besøger i løbet af en uge.

Det historiske – så bliver det lidt mere interessant

Så EU-parlamentet besluttede, at alle hjemmesider i EU skulle fortælle at der bliver brugt cookies. Det er derfor, at du før i tiden ofte skulle klikke på ”OK” for at fortsætte. Problemet med reglen var jo, at der ikke blev forbundet konsekvenser med loven. Og når alle hjemmesider har en sådan meddelelse om cookies, så bliver de fleste mennesker ligeglad, og tænker ikke mere over det. De klikker bare på OK. Det er lige som alle betingelser, der skal accepteres når der installeres en app, et program eller en opdatering. Hvis du ikke siger ”ja”, kommer du ikke videre, og vil du blive spurgt igen og igen, indtil du siger ”ja”. Det eneste alternativ du har er ikke at bruge det pågældende program, app eller hjemmeside. Eller computer, tablet eller telefon. Det kan diskuteres om det er et realistisk alternativ. Sæt nu at du ikke er enig i Microsofts betingelser for brugen af Windows 10, så kan du vælge at lade være med at bruge det. Hvor realistisk er det?

Et kompromis og dets resultat

For to måneder siden kom så GDPR. Den har været undervejs længe, og der er slebet af, skruet i, savet af, tømret til – lige indtil alle involverede partier sådan nogenlunde kunne se noget i loven. Og nu sidder du med konsekvenserne. Når du besøger en ny hjemmeside, så skal du beslutte, om du vil acceptere at indehaveren af hjemmesiden indsamler informationer om din forbindelse. Og at disse informationer bliver brugt til markedsføring. Og at tredjeparter som Google Analytics, må få disse anonyme informationer. Og om du vil afstå dit førstefødte barn samt 20% af din årlige indtægt til en ukendt organisation i USA. Altså, det sidste er naturligvis en spøg til side. Kernen der dog, at du skal tage stilling til alt muligt.

Moral

Så nu har vi besvaret spørgsmålet om hvorfor det er så besværligt. Vi har dog ikke besvaret spørgsmålet hvorfor loven eksisterer i det hele taget. Svaret er meget enkelt: love og regler eksisterer kun og udelukkende for de mennesker, der ikke er i stand eller villige til at opføre sig ordentlige, samt deres ofre. Vi kan desværre ikke mere regne med at store organisationer som Google, Apple og Microsoft opfører sig efter god skik – de gør tingene efter hvad de kan (er i stand til) og må (har loven med på deres side), ikke hvad de bør (moralsk set). Og det bliver mere og mere normalt for de fleste virksomheder. Så den nye persondatalov er lavet til at beskytte dig mod andre, der ikke lever i harmoni med hvad de bør gøre for at være anstændige. Er det så det værd? Næh. Hvis du ikke allerede er kommet på det punkt, så vil du nok på et tidspunkt komme til bare at klikke på ”jeg accepterer”, uden at du ved hvad du siger. Og dermed har virksomhederne igen fået loven på deres side: du har jo sagt ”ja”. Som om du havde et alternativ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.