Skip to content

Brandfarlige bærbare?

laptopoverheat1 Hvordan er det nu lige det er med bærbare computere og brandfare?
Mange, især lidt ældre mennesker, tror at bærbare computere er meget brandfarlige. I den anden grøft er de unge mennesker som omgåes bærbare med en vis lemfældighed som i værste fald kan resultere i brand.

Men bærbare computere er faktisk lige så brandsikre som for eksempel fjernsyn, stationære computere, moderne kaffemaskiner og lign., sålænge de behandles med omtanke.

Her følger et par enkle råd om bærbare som bør efterkommes for at sikre optimal brandsikkerhed.

Brug kun det medfølgende batteri og lader.
I det tilfælde at en eller begge dele skal skiftes ud, bør man sikre sig at man kun anskaffer og bruger kompatibelt udstyr. Er man i tvivl om dette, bør man rådføre sig med en kyndig fagmand eller der hvor computeren er købt.

Anvend kun computeren stående på en fast og tør overflade.
Bløde overflader som dyner, tæpper, puder, hynder og lign. begrænser udluftningen og kan overophede computeren.De fleste computere slukker godt nok automatisk ved 80 grader, (dog kan denne funktion desværre slåes fra), men allerede ved 80 grader kan skaden være sket. En computer kan godt tage skade af varme uden ligefrem at bryde i brand.

Efterlad ALDRIG en bærbar computer stående på en blød overflade!

Undgå at anvende eller opbevare computeren på meget varme steder. Fx i solen.

Anvend ikke en bærbar der har været våd.
Selvom computeren ser ud til at virke fint, kan den have taget skade. Opsøg butikken, hvor computeren er købt, eller kyndig fagmand.

Overdæk ikke computer eller lader når computeren er sat til strøm.
Heller ikke når den er slukket og igang med at lade.

Og et sidste råd, godt nok hedder en bærbar på engelsk en “laptop”, men det er ikke tilrådeligt at anvende den stående på lårene.
En bærbar kan blive meget varm og det er ikke godt for hverken computeren eller dine lår, køb hellere en dertil designet pude med plade hvorpå computeren kan stå.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk