Skip to content

Datalagring: kan jeg stole på skyen?

“Jeg ved ikke om jeg kan stole på de der skytjenester”. En mistillid, om mange mennesker synes at døje med. Er den rimelig?

Prøv se på billedet dette billede (kilde: https://i.imgur.com/vzYgVUx.jpg, ikke lagret på egen server):

Datalagring, altså opbevaring af information, har gennemgået nogle faser. I 1890 blev hulkort brugt i en folketælling i USA, og de første meldinger om hulkort stammer allerede fra starten af 1800-tallet. Men de færreste af os vil nok kunne huske dem. På et hulkort fra IBM, som stort set var det firma, der førte an på markedet, kunne der lagres 80 tegn. Da senere måleenheden “byte” blev standardiseret, ville hulkort kunne opbevare 80 byte. Det skal dog bemærkes, at bogstaver som Å, Æ og Ø ville tage plads af flere internationale bogstaver, og derfor blev måleenheden “bytes” standarden.

Lidt historie: disketter, cd’er og dvd’er

Disketter ligger stadigvæk godt gemt i de flestes hukommelse, især da mange mennesker stadigvæk kalder f.eks. cd’er og dvd’er for disketter. Disketter fandtes, ligesom hulkort, i forskellige størrelser. De fleste, der brugte disketter, havde nok dem, der havde en størrelse på 3,5″ (ca. 90mm) i diameter, og kunne rumme 1.440 kilobyte eller 1,44 Megabyte (mega=million, kilo=tusinde).

På trods af at disketter blev brugt i mange år, blev de faktisk først allemandseje i slutningen af 90’erne, og der havde cd’er allerede gjort sit entre i computerverdenen. Det ville heller ikke tage lang tid før dvd’er erobrede førstepladsen fra cd’en. Hvor en cd kunne rumme lige så meget som 471 til 487 disketter, kunne en dvd rumme klare endnu 6 til 7 gange så meget.

Det var også nødvendigt, da vi mennesker begyndte at lagre flere og flere filer på vores computere, og i takt med det blev vores Internetforbindelser også hurtigere. Hvor det i 1990 ville tage en time til at downloade indholdet på en diskette, kan du nu downloade indholdet på en dvd på kun en fraktion af den tid (vel at mærke hvis du har en forbindelse på 30Mbit, som de fleste efterhånden har). Harddiske, altså computernes fysiske langtidshukommelse, blev også større, så det var egentligt logisk at flytbare medier blev større. Dvd’er var en logisk næste trin.

Ikke en endestation endnu

Men dvd’er er ikke endestationen. Langt fra. Hvis du kigger rundt i computerforretninger eller elektronikvarehuse, så vil du kunne opdage, at de fleste bærbare computere ikke indeholder et drev til de kendte runde skive. Derimod er antallet af USB-porte større, end det var for f.eks. 10 år siden. I mange år har vi kunnet købe USB-pinde som vi kunne bruge til at tage data ud af vores computere. De startede med beskedne størrelser på 8 Megabyte omkring årtusindeskiftet (stadigvæk 5x så stor som en standard diskette), nu fås USB-pinde på 128 Gigabyte (1 gigabyte er lig med 1000 Megabyte), altså ca. 80.000 disketter.

Er USB-pinden så det nyeste? Muligvis er de det for transportable medier. Men der er et problem med alle de medier, som er nævnt her: de har en fysisk begrænsning. Og så kan de nemt gå i stykker, blive tabt, eller data kan forsvinde pga. ekstern udsættelse for magnetisme eller sollys eller guderne må vide hvad.

The sky isn’t the limit

Og det er derfor, alle transportable medier på billedet overfor måber når de ser skyen. Datalagring i skyen er ikke afhængig af hvor godt du passer på selve mediet. Du kan ikke røre mediet, du kan ikke se det – det ligger et eller andet sted på jorden. Naturligvis ligger det ikke bogstaveligt hos Vorherre – dataene ligger spredt over jorden, kontrolleret, i såkaldte datacentre.

Og selvfølgelig har de en fysisk størrelse, ligesom disketter og dvd’er, men den fysiske størrelse er så astronomisk stor, at du bliver helt svimmel ved tanken om hvor mange hulkort der skal til for at opnå den kapacitet. Og hvis vi når for enden af kapaciteten – ak, så bygger vi et datacenter mere, og så har vi udskudt det problem med adskillige år. Så først når jordens overflade er fyldt med datacentre, og vi tillige har bygget datacentre på månen og Mars, kan vi blive bekymrede.

Men hvorfor har du så alligevel begrænset plads i f.eks. OneDrive? Det er meget enkelt: fordi der kan tjenes penge på forvaltning af pladsen. Med andre ord, der er nogen (en person, en flok personer, en virksomhed, en organisation) der “ejer” de fysiske lokationer, hvor du har gemt din data. Gemmer du din data i OneDrive, så er det Microsoft der ejer de datacentre, hvor dine filer er gemt. Eller bruger du iCloud, så styrer Apple lagringen. Muligvis bruger du begge dele – OneDrive for dine data på din computer, og iCloud for billederne, noter og apps fra din iPhone.

Kan vi så stole på at ingen andre får adgang til vores data?

Nu når en virksomhed som Microsoft ejer datacentrene, er det uundgåeligt at der er mennesker der har fysisk adgang til dataene. Og selv hvis det ikke var tilfældet, så ville selv et system som OneDrive, som er beskyttet bedre end Fort Knox og Alcatraz tilsammen, kunne hackes. Vil det betyde, at din data ikke er sikker?

Vi vil gerne berolige dig: dine data er sikker. For det første har du sandsynligvis ikke statshemmelige dokumenter liggende. Og hvis du har noget, der under ingen omstændighed må komme i andres hænder, så er du en af de flere millioner kunder, så din data er som en nåle i en høstak. Hvis dataene i OneDrive bliver kompromitteret, så er chancen at du bliver blottet meget lille.

Desuden: du har sandsynligvis Netbank, og de data ligger også i skyen. Ikke hos Microsoft, men hos din bank. Din e-Boks og dine informationer på sundhed.dk ligger også i skyen. Og dem kan du ikke engang bare fjerne. Om du aktivt fravælger kendte skyløsninger som OneDrive, GoogleDrev, Dropbox, Facebook og iCloud eller ej gør ikke en forskel: dine data ligger i skyen. Og det er også private virksomheder der forvalter pladsen i den del af skyen.

Hestevogne versus biler

Konklusionen: du kan roligt gemme dine dokumenter og billeder i OneDrive. Det er langt mindre farlig og mindre besværlig end at gemme det på en dvd, diskette eller hulkort. Stadigvæk ikke overbevist? Der er ingen tvang. Du har bare samme tankegang som dem, der valgte hestevogne frem for biler, selvom biler blev mere og mere normale i gadebilledet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.