Skip to content

Sådan virker e-mail

Vi har alle sammen en e-mailadresse. Altså, der findes ikke mange der ikke har. Det kan være at du ikke bruger mail, men når du er på nettet, så har du med stor sandsynlighed også en e-mailadresse. Du behøver ikke vide hvordan det virker, bare det virker. Alligevel, når der opstår problemer med e-mail (og det sker desværre rimelig ofte), så kunne det være rart at forstå hvad der egentligt foregår. Derfor her en grafisk forklaring på hvordan e-mail, eller blot mail, virker.

Lad os først få en myte ud af verdenen: sæt nu, at vi vil sende dig en mail fra min computer, så kan vi ikke sende den direkte til din computer. Vi ved jo ikke om du har fået en ny computer, eller om du er skiftet til en iPad, eller om apparatet du bruger til mail overhovedet er tændt. For at løse det problem, sender vi vores mail til en mailserver. Det svarer til, at når vi sender dig et brev med posten, så putter vi den ikke i din postkasse foran dit hus, men vi afleverer den i sådan en rød postkasse, som står opstillet rundtomkring i landet. Så snart mailserveren har modtaget den mail, vi vil sende, så er sagen givet videre til vores udbyder, som så må klare resten.

To mailservere: senderens og modtagerens

Vores udbyder er ligeglad med hvad vi har skrevet foran snabel-a’et. Sæt nu at din mailadresse er hanshansen@computr.dk. Og vi sender fra hejsa@computernoerderne.dk. Vores udbyder har en server, som ikke laver andet end at samle mail til videresendelse. En slags postsortercenter. På det første postsortercenter, hvor dine afsendte breve, havner, efter du har puttet dem i postkassen, er de også ligeglad med om det er Fru Jensen eller Hr. Hansen der skal modtage brevet. De ser på om dit brev skal blive i Danmark eller om det skal til udlandet. Udlandet kommer på en stak, og indlandsbreve bliver delt op i Øst og Vest, eller måske i endnu flere kategorier. På samme måde finder vores udbyder ud af, hvad der skal ske med vores mail, ved at se hvad der står bag snabel-a’et. Og der står “computr.dk”. Så slår mailserveren op, hvilken mailserver har ansvar for “computr.dk”. Og der finder de ud af, at det er en mailserver som hedder falk2.azehosting.net . Fra nu af kalder vi den Falk2, men i dit tilfælde kan den godt hedde noget andet. Navnet kan være ligegyldigt.
Så der, på Falk2, bliver mailen afleveret. Og Falk2 kigger til hele adressen, både foran og bag ved snabel-a’et, for at se om der er noget der hedder hanshansen@computr.dk. Det gør det ikke i virkeligheden. Falk2 er indstillet til at give besked tilbage, hvis en mail ikke kan afleveres, og så får hejsa@computernoerderne.dk en besked om det. Men lad os nu antage, at der finde en e-mailadresse der hedder hanshansen@computr.dk. Så vil Falk2 bare lægge mailen i den postkasse, der hedder hanshansen@computr.dk.  Og så er det op til indehaveren af mailadressen hanshansen@omputr.dk hvad der skal foregå.

Mail går ikke direkte fra computer til computer

Hvordan får du din mail: tre metoder

Heller ikke Falk2 ved hvilken computer bliver brugt til at læse mail på, eller om det er en telefon eller tablet. Eller måske er der flere apparater. Så Falk2 afventer bare indtil mail bliver hentet. Og det er der, det bliver tricky.
Der findes, som vi skrev tidligere,  stort set tre metoder til at hente mail. Den ene metode, som hedder Exchange, bliver ikke understøttet af Falk2.Det gør de fleste servere faktisk ikke. Exchange bliver også næsten kun brugt til virksomheder eller på store systemer. De fleste udbydere understøtter kun to metoder, nemlig POP3 og IMAP4. Tallene i navnene er versionsnumre, så der findes også POP1 og POP2. POP1 blev opfundet i 1984, inden for ét år kom der en nyere version under navnet POP2, og i 1988 blev POP3 udgivet. POP3 går ud på, at alle mails bliver ultimativt gemt på den maskine, der henter mails. Bruger du POP3, så vil Falk2 bare fungere som et vindue, hvor mail bliver afhentet.
På den måde kan mailboksen være relativt lille. Udgangspunktet er nemlig, at mailboksen på Falk2 bliver tømt hver gang der bliver tjekket om der er mail. Det fungerer uden problemer, så længe der kun er ét apparat hvor der bliver læst mail på. Det er dog ikke tilfældet for mange af os: det er ikke unormalt at have en smartphone, en tablet og en computer. Heldigvis blev der opfundet IMAP. Den nyeste version af IMAP er 4.1, men nørder plejer bare at sige IMAP4. Faktisk bliver 4 ofte udeladt, fordi det er helt utænkeligt at nogen skulle bruge version 3 eller tidligere.

Mail sendes fra senderens klient til en mailserver, som sender det videre til modtagerens mailserveren

Med IMAP er det meningen, at alle mails forbliver på mailserveren, Falk2. Det, du ser på din tablet, telefon eller computer, er en kopi af hvad der ligger på Falk2. Bliver originalen fjernet fra Falk2, så vil den heller ikke dukke op på din computer. Har du markeret en mail som læst, så vil den på alle apparater blive markeret som læst. Såfremt apparaterne har adgang til Internettet. Det kræver naturligvis at der er meget mere plads på Falk2.

De fleste understøtter IMAP, kun YouSee gør ikke

De fleste udbydere i verden understøtter IMAP. Det undrer os enorm meget, at YouSee stadigvæk ikke gør det – på trods af at IMAP blev opfundet i 1986 – altså 32 år siden. Godt nok er POP3 fra 1888, men POP i sig selv er en ældre teknologi, og i lyset af, at de færreste mennesker har kun ét apparat hvor der læses mail på, er POP3 en ynkelig løsning. Hvis du ikke kan få andet end POP3, så kan du lave nogle lappeløsninger.

Lappeløsning 1: Undlad sletning hvis mail er under x-antal dage

F.eks. kan du indstille i din mailklient (dyrt ord for det program eller app, du bruger for at hente mail), at den kun må slette mails fra serveren, hvis de er mere end x-antal dage gamle. Dermed vil du kunne få alle mails ind på alle apparater. Under den forudsætning at alle apparater også er tændt mindst én gang i det antal dage. Du vil stadigvæk have bøvl med, at mails du har markeret som “læst” på det ene apparat, vil stå som “ny” og “ulæst” på det andet apparat.

Lappeløsning 2: Automatisk videresendelse til en anden adresse

En anden lappeløsning er at videresende din mail til en anden mailbox, f.eks. hos Google. Du kan oprette en mailkonto hos Google, og hvis du gør det rigtigt, så kan du indstille din hanshansencomputr@gmail.com (findes ikke i virkeligheden) til at sende mail som om det er hanshansen@computr.dk. Så vil de færreste mennesker opdage at du sender via Google. Og hvis du så får din mail til hanshansen@computr.dk så vil der ikke være noget galt der. Bortset fra at mange indehavere af domæner har angivet FRA hvilke mailservere der må sendes for ikke at blive betragtet som uønsket. Og hvis Google ikke er angivet, så vil mange ikke modtage mailen, fordi den er sendt fra en uønsket mailserver. Det er en teknik der hedder SPF (Sender Policy Framework, eller Sender Politik Ramme(aftale)).

Hvad du skal vælge

Altså, hvis du vil have din mail til at virke godt, så drop POP3. Det er ikke for sjov at nørder kalder POP3 for Plain Old Protocol (Utrolig Gammeldags Protokol).
De fleste af os ville være tjent med at bruge IMAP4. Endnu bedre er Exchange, men af uransagelige årsager bliver den ikke understøttet af de fleste udbydere. Hvis Computernørderne skulle starte med at udbyde e-mail, så ville vi absolut understøtte Exchange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.