Skip to content

Når Java ikke vil installeres

Computerverdenens problembarn hedder Java. Omkring 2005 var der en strid mellem Windows-producenten Microsoft og Java-producenten Sun (nu Oracle), hvem der skulle sørge for, at Java var tilgængelig under Windows. Sun vandt, og siden dengang er det Java-producenten er står med opgaven. Altså til at lave et program. Det er brugeren – dig – der skal sørge for at programmet også bliver installeret. Heldigvis går det oftest uden problemer, men vi oplever i stigende grad, at Java ikke bliver siddende, eller slet ikke kan opdateres. Og efterhånden har vi en metode, som hjælper os i 99% af alle tilfælde, hvor der opstår vrøvl med Java. Hvis du har mod på det, må du gerne selv prøve. Men husk, det er på egen risiko:

  1. Gå ind i Kontrolpanelet, og åbn Programmer og Funktioner. Her fjerner du ALT, som hedder noget med Java
  2. Når det er gjort, skal din computer for en sikkerheds skyld genstartes – måske er dette trin ikke nødvendigt. Du må gerne forsøge at lade være.
  3. Rester fra Java skal fjernes fra din harddisk. Derfor skal du gå ind i nogle mapper på din harddisk, og fjerne nogle undermapper. Vi antager at Windows er installeret på dit C-drev, derfor er drevbogstavet i følgende mapper C.
    For det første er der mappen C:\Program Files. Hvis du finder en undermappe ved navn Java, så skal den slettes. Hvis du finder en mappe ved navn Oracle eller Sun, eller begge dele, så skal du kigge ind i disse mapper. Ligger der i de mapper kun én undermappe, som hedder Java, så kan både Oracle– og Sun-mappen slettes. Ligger der mere ind i en af disse mapper, eller begge dele, så er det KUN Java-mappen der skal slettes fra mapperne.
    Afhængigt af, om du har en 32-bit-version eller en 64-bit-version af Windows, ligger der måske en mappe på din harddisk, som hedder C:\Program Files (x86). Der gælder det samme som beskrevet for mappen C:\Program Files.
    For det andet er der sandsynligvis en mappe, som hedder C:\ProgramData. Men det kan godt være, at du ikke kan se mappen, da den er “skjult”. I så fald skal du åbne stifinder, og ændre teksten i adressebjælken til C:\ProgramData.
    For det tredje skal du gå ind i mappen C:\Brugere. Muligvis hedder den mappe C:\Users. I den mappe ligger der flere undermapper, én af dem er din Windows-profil. Hvis du vil vide hvad din profilmappe hedder, skal du åbne en såkaldte Kommandoprompt: Klik på Start, skriv CMD og tryk på Enter. Der åbnes nu en sort boks. Den nederste linje i den boks er navnet på din profilmappe. Du kan roligt lukke den sorte boks. Nu er du tilbage i mappen C:\Brugere eller C:\Users. Nu skal du åbne mappen med din Windows-profil. I den mappe ligger der en undermappe ved navn AppData. Den er, ligesom ProgramData “skjult”, så der skal du klikke ind i adressebjælken, og tilføje \AppData (husk backslash foran AppData!) til adressen, fulgt af Enter.
    Når du er gået ind i ProgramData, finder du sandsynligvis tre undermapper: Local, LocalLow og Roaming. I de tre mapper skal du slette alle mapper ved navn Java. Er der mapper, som hedder Oracle eller Sun, skal du tjekke om der ligger andet end Java i den mappe. Er der ikke andet end Java, så kan du rolig slette disse mapper. Ellers skal du kun fjerne Java-delen.
  4. Nu, hvor du har fjernet alle filer fra Java, skal du også fjerne henvisninger til Java i Windows’ Register. Det nemmeste er at hente et program, som hedder CCleaner. Den kan findes på www.filehippo.com/download_ccleaner. I CCleaner skal du bruge den anden ikon i venstre side, den der Register eller Registry. Det, du skal gøre der, er at klikke på knappen “Skan efter problemer“, og når den er færdig med at scanne, klikker du på “Udbedre valgte problemer“. Den proces skal du gentage, indtil listen med fundne problemer er tom, og ikke fyldes op efter du har klikket på “Skan efter problemer“.
  5. I teorien er din computer nu fri for Java. Men det er kun teorien. Det næste du skal gøre, er at hente JavaRa. Den kan du finde på www.sourceforge.net/projects/JavaRa. JavaRa bliver “leveret” i en ZIP-fil, hvilket betyder at den skal pakkes ud. Det kan være lidt tricky, da vi ikke kan vide om du har installeret et eller andet program, der er lavet til at hjælpe dig med at pakke filer ud. Derfor nøjes vi med at sige, at JavaRa.zip bare skal pakkes ud. Når det er gjort, skal du starte JavaRa som administrator (klik med højre museknap på JavaRa, og vælg Kør som Administrator). Først skal du vælge et sprog, vi anbefaler engelsk. Der er desværre ingen dansk oversættelse. I JavaRa skal du først klikke på Remove Older Versions. Når det er gjort (og der er kommet en logfil på din skærm). Derefter skal du klikke på Additional Tasks. Der skal du afmærke de første tre og de sidste fire firkanter, og derefter klikke på Go. Programmet melder flere gange at det har fuldført en ordre, det kan du bare klikke “OK” til. JavaRa kan lukkes med krydset i toppen af vinduet.
  6. Nu skal du hente et program, som er udviklet af Microsoft, for mange år siden. Programmet bruges ikke mere til det formål, det var udviklet til, og Microsoft har også trukket det tilbage. Heldigvis ligger det stadigvæk på websitet Major Geeks: www.majorgeeks.com/files/details/windows_installer_cleanup_utility.html. Programmet hedder “Windows Installer CleanUp Utility 7.2“. Det program skal først installeres på din computer, og det kan du kun gøre som Administrator. Når programmet er installeret, kan du finde det i din startmenu, eller på Windows-8-startskærmen. I Windows Installer Cleanup Utility skal du finde alt, hvad der hedder Java, markere det, og slette.
  7. Hvis du i trin 6 ikke har gjort andet end at installere programmet, kan du roligt springe over trin 7. Men ellers skal du hente JavaMSIFix fra forums.whatthetech.com/index.php?app=downloads&showfile=41. Det program skal køres som Administrator, og sørger for at Windows har glemt at Java nogensinde har været installeret.

Nu kan du sandsynligvis installere Java igen. Husk, at du skal have både 32-bit- og 64-bit-versionen. Og det du også skal huske, er at du IKKE har brug for “ekstra programmer” som f.eks. Ask. Så hvis Java-installationen spørger om det, kan du bare vælge fra, ved at fjerne fluebenet foran sætningen, at du gerne vil installere deres tilbud.

Hvis du stadigvæk ikke kan installere Java, så har du sandsynligvis ikke fulgt vores anvisninger, eller også er der noget andet galt. Vi er desværre ikke i stand til at give gratis support på vejledningen. Vi ved bare at den virker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk