Skip to content

Og velkommen tilbage til ESET

Vi fortalte før, at vi gennem mange år har gjort jeres computere mere sikker ved at modtage e-mails når der kommer trusler (også kendt som “virus”) ind hos jer. Vi ville gerne fortsætte med det, men vores leverandør af ESET-produkter ville sætte en kæp i hjulet for os. Det er ingen hemmelighed at vi tjener på software, vi leverer, men vores leverandør ville nedsætte vores avance med 50%. Det kunne vi ikke acceptere.

Vi ledte efter et alternativ til ESET, og fandt det rent faktisk. Men det skulle betyde at alle vores kunder skulle over til et nyt system, og det synes vi var en meget høj pris at betale for vores kunder. Vi ville dog ikke gå på kompromis ved at acceptere en lavere avance, og vi ville slet ikke sætte prisen op for at kunne dække vores udgifter.

Men lige som butikskæden Normal kan vi benytte os af Det Indre Marked – heriblandt muligheden for at købe ind andre steder i EU. Selvom ESET har en regel der siger at der kun må være én distributør pr. land, er det ikke ulovligt at købe ind andre steder. Så vi kan fortsætte med ESET – i hvert fald til beskyttelse af enkelte computere. Det bliver lidt sværere med servere og såkaldte Endpoint-licenser. Så: hurra for EU (i denne sammenhæng), det har reddet vores ESET-problem.

Vi vil altid forsøge at opnå win/win. Alternativer som win/loose, loose/win eller loose/loose undgår vi allerhelst. Men i denne sammenhæng vinder vores kunder og vi, mens vores (nu daværende) leverandør ikke ville finde en løsning som vi alle sammen var begejstret for, måtte vi vælge en løsning, hvor vi vinder og hvor de taber.

Der er dog en lille ændring i fornyelsesprocessen: Vi kan ikke mere gøre det automatisk, så vi skal enten sende dig en ny produktnøgle, eller også overtage din computer midlertidig fra afstand, og så sætte nøglen ind. Det tager ikke mange minutter, og det er med i prisen.

For nye ESET-kunder gælder det i øvrigt, at der ikke mere er prisforskel mellem en ny licens og en fornyelse. Før kostede en NY licens for ét år, én bruger kr. 375,00, nu koster det kr. 262,50 – lige som fornyelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.