Skip to content

Politiets klamme hånd

en iMac i politiets klamme håndTo store iMacs blev indleveret til reparation i juli i år. Og dem har vi afleveret hos politiet.

I juli-måned fik vi en henvendelse af en mand, der havde to iMacs, som han ikke kunne komme ind i. Vi har før låst Mac-computere op, så vi mente godt, at vi kunne klare den sag. Da de to apparater blev indleveret, fortalte vores kunde, at han havde snakket med nogen i København, som sagde at vi skulle lodde noget om i computerne, for at kunne låse dem op. Det syntes vi lod meget mærkeligt.

Fra undren til mistanke

Vi opdagede hurtigt, at der var en beskadigelse på en af de to iMacs. Det gjorde sagen ikke mindre mystisk: en Mac af den størrelse vil de fleste få repareret, hvis der opstod en sådan skade. Skaden ville svare til Rolls Royce med et tydeligt ridsen i lakken. Da vi derefter også opdagede, at glaspladen for forsiden af den anden Mac sad løst, sådan at det var nemt at komme til computerens ”indvolde”, var vores undren skiftet til mistanke. Vi kontaktede politiet, som bad os om at sende serienumrene på de to Macs. To dage senere bekræftede politiet, at maskinerne var stjålne i Østjylland.

Klamme hånd

Politibetjenten, der ringede til os, sagde, at ”politiets klamme hånd gerne ville få fat i de to computere”. Og da vi naturligvis vil gøre det, der er rigtigt, afleverede vi de to IMacs hos politiet i Varde. Selvom vi under andre omstændigheder ikke vil oplyse noget om vores kunder til tredjeparter, fik politiet alle oplysninger vi havde om vores kunde, der var kommet med de to computere.

Positiv konsekvens

For os var sagen afsluttet. Indtil vi modtog et opkald i november. Det var den retsmæssige ejermand, der havde fået vores navn fra politiet. Politiet havde afsluttet sagen, og ville frigive computerne. Derfor spurgte ejermanden om vi ville være interesseret i at undersøge hvad reparationen ville koste. Vi havde regnet med at vi havde mistet en kunde. Det havde vi sådan set os, men vi fik en anden til gengæld – en der har rent mel i posen.

Computernørderne vil altid gøre det rigtige. Vi gør ikke bare det vi kan og må, men det vi bør. Positive handlinger giver som regel positive konsekvenser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk