Skip to content

Sådan undgår vi uønsket mail (stort set)

Der er ikke nogen der bliver skånet for uønsket mail. Og det er for mange af os en enorm irritationsmoment, når der igen tikker en mail ind med noget du overhovedet ikke er interesseret i. Klassiske eksempler om Viagra- og Cialis-piller, eller nyere versioner om flyrejser, enker fra Afrika der har store summe penge som de vil forære dig af en eller anden mystisk grund og russiske unge kvinder der i en første kontakt med dig allerede afslører deres planer om at blive gift med dig, hvad enten du er en mand eller en kvinde; det er mails som vi ikke har bedt om. Eller har vi det måske alligevel?

Vi har hørt det mange gange: ”Jeg åbner ikke mails fra en jeg ikke kender”. Hvis en sådan mail var et sjældent fænomen, så ville de fleste mennesker ikke have indtaget en holdning om ”mails fra ukendte mennesker”. Eller så ville vi i hvert fald ikke have hørt den bemærkning så ofte. Men eftersom folk leder efter metoder for at undgå spam (et andet ord for ”uønsket mail”), så må det betyde at mange mennesker rent faktisk prøver at finde metoder om at undgå mails.

Metoder der er brugt

Gennem årene har der været mange forsøg på at undgå junk mail (endnu en term, som bliver brugt sideløbende med ordet ”spam”). Der har været indbyggede spamfiltre i mailprogrammerne, som sorterede mails fra på baggrund af bestemte ord. Andre filtre kiggede på sammenhængen, og hvis en mail så fik mere end et x-antal point, så var det sandsynligvis uønsket. Nogle filtre brugte din adfærd (mails du sletter) som målestok. Der er også spamfiltre der kører på din mailserver, og filtrer mail væk før de overhovedet kommer ind i din indbakke.

Der er også forsøgt at stoppe uønsket mail vha. jura: lovgivning gør det forbudt for erhvervsdrivende at sende reklamemails med salgsøjemed. I hvert fald i Danmark. Og den nye persondatalov gør det forbudt at kontakte en privatperson uopfordret. Det stopper dog kun dem, der ved fejl kom til at overtræde loven. Dem, der gør det overlagt, vil nok gøre det igen, eller også finder de smuthuller i lovgivningen.

Og så er der et hav af tekniske foranstaltninger, som mailadministratorer kan lave, for at minimere spam. Den sidste skud på stammen er SPF-records: indehaveren af et domæne kan angive i domæneindstillinger, hvilke mailservere må bruges til at sende mails fra det pågældende domæne. Du kan slå op https://mxtoolbox.com/SuperTool.aspx?action=txt%3acomputernoerderne.dk&run=toolpage fortæller, at mails fra domænet computernoerderne.dk kun må sendes af de mailservere, der er oplyst i en liste der ligger på en server ved navn spf.protection.outlook.com. Det betyder, at det er svært at sende en mail, som angiveligt kommer fra f.eks. hejsa@computernoederne.dk, fra en mailserver som ikke ejes af Microsoft. Men det kræver dog stadigvæk at den server, som modtager alle dine mails, også kontrollerer dette. Så heller ikke den nyeste påfund virker godt. Alle metoder, der er blevet brugt for at undgå spam, er baseret på de metoder der er blevet brugt for at sende spam.

Metoder der ikke er blevet brugt

Det er nærliggende at tro, at nu hvor der er så mange forskellige metoder til at undgå junk mail, så vil spam næsten være udryddet. Men tværtimod er antallet af spam steget hvert år. Af den enkle grund, som vi nævnte lige før: metoderne som er udtænkt for at undgå spam er baseret på de metoder, der er brugt for at sende spam. Ikke på de metoder, der IKKE er blevet brugt. Altså er enhver metode et skridt bagud i forhold til det tænkende menneske, der vil sende spam. Hidtil har spambekæmpelse været et plaster på såret. Vi skal altså finde en metode, der kommer spam-sendere i forkøbet.

Vi skal dog først se nærmere på begrebet ”uønsket mail”. Er post fra en bekendt ,der keder dig med sin kæphest, der overhovedet ikke interesserer dig, uønsket? På en måde er den. Er mail, der er sendt fra et supermarkedet, som engang har bedt om din mailadresse, ønsket? Vil du gerne modtage et nyhedsbrev, f.eks. Computernørderes Nørdhilsen? Er en faktura fra din Internetudbyder noget du gerne vil have? Afsenderne i disse fire eksempler har én ting tilfælles: du har selv givet dem din mailadresse. Men hvad nu med en mail som tilsyneladende kommer fra Nets, eller SKAT  eller PostNord, men som i virkeligheden kommer fra en person med onde planer, hvor har den person din adresse fra?

Spam-afsendere filtrerer også

For det første ved dem, der tjener kassen med spam, at mange i Danmark har en mailadresse der ender på @mail.dk, for bare at tage et eksempel. Og ved at kombinere det med gængse efternavne, fornavne, forbogstaver eller lignende, kan de danne enorme lister med mulige mailadresser. Så når de sender en mail til alle adresser på den liste (flere millioner mails), så vil en hel del mails komme tilbage som ”kunne ikke aflevere mailen”. De adresser ryger på liste med ”prøv igen senere”, og hvis de stadigvæk kommer retur så bliver de markeret som ”eksisterer ikke lige nu”. De øvrige adresser kommer i en liste som hedder ”Mulige ofre”. Den liste bliver filtreret yderligere: nogle mennesker har et såkaldt autosvar: et automatisk svar ved modtagelsen af mailen. F.eks. ”Hej, jeg bruger ikke mere denne mailadresse. Min nye adresse er: blablabla@minnyemailadresse.com”. Eller ”Jeg er på ferie, jeg svarer senere”. Uanset hvordan autosvaret lyder, giver det informationer til afsenderen.
Så er der mennesker der svarer manuelt på en mail: ”Jeg har ikke bedt om dette”, ”Gå ad h. til” eller ”Hvem er du” er rimelig gængse svar. Det bekræfter blot at din adresse er aktiv i brug. Og så er der mails med links, som angiveligt kan bruges for at ”afmelde”, men hvis afsenderen i forvejen ikke har ren mel i posen, så vil linket nok bruges til at bekræfte at din mailadresse er valid og i brug. Så, har vi selv bedt om spam? Ja, det har vi. Vi har nok ikke gået gennem Torvet i København med store skilte ”Vi vil have spam”. Men vores handlinger har ført til at vi får junk mail. Og jo mere du bevidst eller ubevidst interagerer med spam-afsendere, desto mere bliver din mailadresse værd – der er nemlig også folk der lever af at fremstille spamlister. De lever i øvrigt rigtig godt af det.

Hvad kan vi gøre?

Det er et spørgsmål vi får meget ofte. Så sent som i dag fik vi det spørgsmål. Og svaret er egentligt meget enkelt: ram afsendere af junkmail hvor det gør allermest ondt: lad det koste penge at sende en e-mail. F.eks kr. 1,00 pr. mail. Eller måske kun kr. 0,01. Det vil ikke løse problemet fra den ene dag til den anden, men på sigt vil det minimere spam enormt. Er det en sindssyg idé? Da Rupert Murdoch, ejer af mediekonglomerat News Corp., i 2010 offentliggjorde at han ville indføre betaling for at læse nyheder på nettet, blev hans idé hånet væk. Nu, ni år senere, er det meget normalt at du kan læse dele af nyheder gratis, men hvis du vil have resten, så skal du betale.  Enhver fantastisk idé har engang været fuldstændig sindssyg. Så muligvis er vi gået fuldstændig fra forstanden, men det må vi så bare tage med. Uanset hvordan vi vender eller drejer det, vi kan ikke, for at låne Albert Einsteins ord, løse vores problemer med den samme tankegang som den vi brugte da vi skabte vores problemer.

Hvorvidt det er realistisk at omdanne det, vi nu kender som e-mail, til en betalingsmodel, er for os svært at sige. Vi skal muligvis til et helt andet system, men som så koster penge. Men vi tror på, at det er løsningen på at undgå spam.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.