Skip to content

Vi er Computernørderne

Fra i dag kalder vi os for det vi er: Computernørderne. Ikke noget mystisk, ugennemskueligt, men et navn der fortæller om vores hvorfor, hvordan og hvad.

Egentligt vidste du det allerede. Vores nye navn ligger også til højrebenet – vi er jo nørder. Eller faktisk er vi en slags mellemled mellem mennesker og nørder. Vi taler jo dansk og vi taler nørdsk. Det ville dog blive et langt navn: Mellemled-mellem-mennesker-og-nørder. Og det vil også indikere at vi er hverken nørder eller mennesker. Så vi har valgt at kalde os Computernørderne. Det er trods alt det, du har brug for.

Ikke et skældsord

Hvor ordet ”nørd” kommer fra vides ikke. Den Danske Ordbog siger, at det kommer fra det amerikansk-engelske ord Nerd, som måske er en pænere måde at omtale ”turd”, hvilket betyder ”ekskrement”. I 1985 udkom der en film som hed på dansk ”Nørderne kommer”, på engelsk hed den film ”Revenge of the nerds”. Nørderne var en gruppe atypiske mennesker, som ikke hørte til den store populære midtergruppe af studerende på et universitet. Samtidig var disse nørder også ekstrem gode til et bestemt fag. Efter 1975, hvor Microsofts stiftere stillede dem selv som mål at sætte en computer på alle skrivebord i hele verden  blev det mere og mere normalt at have en computer i huset, men for de fleste mennesker var en computer ikke noget der skulle pilles ved – den skulle bare virke. Og når den ikke gjorde det, så skulle man have fat i en, der havde forstand på det. Disse mennesker var sjældne, og var ofte autodidakter. De gjorde hele dagen intet andet end at glo ind i deres skærme, havde ofte store briller, drak mange liter cola og spiste kun pizza. Altså, det var det stereotype billede af en nørd. Med tiden har nørden få et pænere ry, og efterhånden bliver nørden også betragtet som menneske – og det er vi naturligvis meget glad for. Nørd er ikke længere et skældsord, men nærmere en betegnelse af en, der vil gøre det, der er nødvendigt for at få løst en udfordring.

Fortsætte der, hvor Bill Gates slap

Den største udfordring er ikke at reparere en computer. Der er tusindvis af virksomheder der kan fjerne en virus, sætte en printer op eller levere dig en computer. Et ukendt citat siger: ”Giv en mand en fisk, og han har mad for en dag. Lær en mand at fiske, og han har mad for resten af livet”. Men det er sværere at lære en at fiske end at give ham en fisk. På samme måde er det en sværere opgave at lære vores kunder om IT. Som vi sagde før, havde Paul Allen og Bill Gates sat sig selv som mål at sætte en computer på alle skrivebord i hele verden. Det mål kan man godt sige at være opnået. Men det er til dags dato for de fleste mennesker svært at gennemskue hvordan en computer virker. Eller en telefon eller en tablet. Der kommer hele tiden nye ting, og vi skal hele tiden vænne os til ændrede opsætninger, skiftende systemer, og alligevel forventes det at der ikke går noget galt. OG SÅDAN BURDE DET OGSÅ VÆRE! IT bør ikke drille. Vi er nørderne, vi ved hvordan det virker. Og det vil vi hjælpe dig med. Når lokummet brænder, slukker vi branden. Men vi vil hellere tage Bill Gates’ ønske et skridt videre: vi afmystificerer IT, sørger for at tingene virker ordentligt fra starten, og hjælper så snart en udfordring stikker næsen frem. Ingen er interesseret i at kende en, der kan fikse en IT-udfordring. Alle er interesseret i at der ikke opstår IT-udfordringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Mere information

Dette websted bruger cookies. Det er ikke farligt. Og vi bruger det ikke til at spore dig eller udforske dit adfærd på nettet. Dette websted er bygget op ved hjælp af WordPress, og WordPress-systemet bruger cookies, til at kunne se om du har været her før eller ej, sådan der kan holdes styr på hvor mange mennesker rent faktisk bruger vores websted. Hvis du ikke har lyst til at deltage i vores cookiepolitik, så er du velkommen til at nægte det. Hvorvidt du så kan se hele hjemmesiden vil vise sig.

Luk