Skip to content

ZombieLoad: sikkerhullet som alle medier skriver om

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er question-mark-2883630_19201-1.jpg

Der er noget om snakken: der er et alvorligt sikkerhedsbrud i processorer (eller CPU’er, om du vil) fra Intel. Et brud der har været der siden 2011, og som nu er blevet opdaget. Hvad skal vi gøre det det? Og hvad sker der hvis du ikke gør noget?

Lad os se sandheden i øjnene: når medierne begynder at skrive om IT-sikkerhed, så er det altid en god idé at have en ordentlig pose salt ved hånden: en gran salt er som regel ikke nok. Og nu råber journalister på alle gængse medier vagt i gevær over Zombieland, RIDL og Fallout – forskellige muligheder til at udnytte en fejl der sidder i CPU’er fra Intel. Og rigtig mange computere har Intel-processorer. Lur mig om Intel bliver sagsøgt.

Er det så en falsk nyhed? Nej, det er det ikke. Der ER en fejl i Intels processorer, og det kan have katastrofale konsekvenser. Og helt ærligt: Intel bør skamme sig. Men så kan vi sænke den opløftede pegefinger igen.

Det er på ingen måde usandt, og du burde sørge for at tingene er i orden. Opdater din computer, din telefon, din tablet. Uanset om det har en Intel-CPU eller ej. Uanset om det er Windows, MacOS, Linux, Android, iOS eller ChromeOS du har. Opdateringer er livsvigtig, og hvis du ikke opdaterer, så er du selv ansvarlig hvis der opstår problemer. Bare rolig, vi hjælper dig, hvis der sker noget, og vi hjælper dig også gerne med disse updates. Vores faste kunder får nok besked inden længe.

Hvad kan dette sikkerhedshul så gøre? En ondsindet hacker (ja, der findes også hackere der IKKE er ondsindet!) kan få adgang til dine data, selv hvis du har slettet dem. Hvad der så vil ske med det? Ikke noget med dine data, sandsynligvis, medmindre du er et af de mennesker som har Ekstra Bladets paparazzi-journalister permanent boende i din baghave. Men alle fragmenter, som hackere er i stand til at opsnappe, kan de bruge til at angribe webtjenester so Facebook og OneDrive. Hvor langt de kommer med det? Ikke langt, tænker vi. Da de store virksomheder allerede har styr på sikkerhedshullet. Så bolden ligger bare hos dig: opdater dine apparater, så sker der ikke noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.